Ensomig #810
Min far og mig. Altså. Vi er som tid og glas, ild og sand. Indtil jeg fyldte 35 talte vi konsekvent forbi hinanden. Et hej blev til et nej, en fremstrakt hånd blev set som en knyttet næve. Vi var frygtelig ens, og mente hver især at kende den anden bedre end os selv, hvilket […]