Louise Juhl

Det er sådan en dag, der starter for sent, hvor jeg står op, før jeg er klar til at være menneske, drikker kaffe, tygger et stykke tyggegummi, får så øje på solen. Hej.Så lytter jeg til et afsnit af skønlitteratur på p1, det handler om Judith Hermann, om hendes roman “hjem”. – Der sker ikke […]

Denne morgens mulighed:  At gribe solen som en chance. Knase et knækbrød mellem tænderne fordi: Lyden. Gemme et nu til senere. Læse sætninger som “Katten er en utilpasset kanin”, eller: “Skriver man hele livet igennem, så lærer man at skrive. Men det redder ikke én fra noget.” Glæde sig over græsset. Køernes patter. At ordet hule lyder hult. […]