Louise Juhl

Mit bidrag til almanak med skriveråd. “Du skal undre dig, sætte spørgsmålstegn ved det åbenlyse. Er fugle frie? Kan fisk drukne? Hvordan lyder noget, der lyder dumt? Og husk: Du er forfatter, ikke guru, så du kan med fordel undlade at svare.”

I går var jeg i Holstebro for at undervise nogle elever fra Talentakademiet, de var søde og imødekommende, disciplinerede også, det var en fornøjelse. Jeg skulle fortælle om novellegenren, om dens karakteristika, give gode råd og advare om faldgruber. Jeg havde på forhånd bedt dem om at læse Alice Munros “Nat” og Helle Helles “Rester”, […]

H: Ih, hvor du knusper. Mig: Ja. H: Hvad knusper du? Mig: Et bolche. H: Et bolche? Men klokken er kun halvelleve om formiddagen. Mig: Ja. H: Det er da lidt mærkeligt at spise bolcher klokken halvelleve om formiddagen? Mig: Nå? Jamen så er jeg nok lidt mærkelig. H: Ja.

Da jeg var barn, så jeg ikke naturen som meget andet end en tilfældig kulisse, jeg ind imellem fór vild i. Min far rejste meget med sit job, så når han endelig havde ferie og tid med familien, foretrak han at blive hjemme. Derfor  byggede han et sommerhus mellem nordjyske nåletræer, forladte cafeterier og masser af lyng […]

Jeg har ikke nogen grund til at være bange alligevel vågner jeg tit og er det sådan er det hele vejen tanken om det der ikke må ske og tanken om det der burde være sket og allerværst tanken om at ingenting rent faktisk sker at jeg er 43 og næste gang jeg vågner er […]

Jeg læser et sted, at enhver betroelse er et overgreb mod den, der lytter.      

Gentagelsen. At slægt følger slægt, at huller fylder oste, at hverdag begynder med hv- som tilværelsens andre spørgsmål gør det: Hvem, Hvad, Hvor og Hvorfor, det er næppe tilfældigt, måske er det?      

Jeg er ved at skrive en bog. Den handler om en kvinde, der er helt vild med den scene i SKAM, hvor Even siger til Isak, at livet er en film, man selv er instruktør på, og som derfor sætter sig for leve sit liv som en realityserie. I 1. afsnit ser man en kvinde, der […]

på bænken udenfor slotskirken sidder et ældre par, hun retter på hans buksers opslag, der bliver flaget på halv. ved søen synker sivene i knæ. i morges så jeg to fiskehejre lette fra en væltet stamme ved sumpstien, lyden af deres vingeslag slog hul på mine knæ. nu har jeg købt knæbeskytter i matas. min autokorrektur retter morgen […]

Vi skal ikke bruge lys for at se mørke. Heller ikke lys for at se lys. Det giver en fordel, men jeg ved ikke til hvem. KH