Louise Juhl

Hvad er smukkesthåb eller håbløshed? uanset hvadså mærker jeget ukendt øje i mit ansigtet øjenlågder letter og løfter verdenfra mine skuldre hvisker: Kom og jeg tør næsten ikke lytte men kun næsten.

Det er sket flere gange før. At jeg sidder i skuret og ikke kan komme ud. Det er af træ, skuret, noget af træet er mørnet, og der er udtræk af svamp i hjørnerne. Imellem plankerne falder der lys ind, fine tynde tråde af sol. Jeg griber ud, forsøger at lukke hånden omkring strålerne, men […]

I går talte jeg med en mand, mens jeg ventede på bussen, han spurgte, om han måtte sætte sig ved siden af mig, jeg svarede, det kan du tro. Han var 84 og på vej ind for at besøge sin bror, der var 2 år yngre og døende. Han fortalte, at det var svært, broren […]

Hver søndag går vi ned til søen, mig og hunden. Det er en slags ritual. Jeg har brug for den slags: At se at søen ligger, hvor den plejer at ligge. Det samme med badebroen og den gule hytte i træ, hvor gæster kan klæde om eller tisse. Hver gang vi er afsted, møder vi […]

For en skov er grøn ikke en farve, ligesom lilla ikke er for lyngen. Sandet, derimod, er sandfarvet. Det siger sig selv.    

i nat lå jeg og var bange for mørket og ikke mindst for mig selv, hvad vil det sige at være sig selv? er skoven sig selv, når det er regner? faldt i søvn og drømte, at alfabetet havde skiftet stemme og blev så træt af at regne ud, hvis stemme det var (det var […]

åh at være et træ; vågne og være rank uden at spørge hvorfor.

Jeg gør mit bedste for at forstå, hvordan en professionel behandler kan ræsonnere sådan her: “Pt. har mange årsager til, at hun ikke får spist nok. Hun mener, at hun forsvinder som person, og har i det hele taget en fornemmelse af ,ikke at have noget indre jeg at holde fast i uden anoreksiens rammer. […]

Jeg samler på glaskugler, jeg køber dem i små farvede net i Fætter BR. Jeg har mange kugler, de ligner hinanden og alligevel ikke helt, det er det jeg kan lide: at få øje på forskellene. Det er bedst, når jeg holder dem op mod lyset, så er det tydeligt hvem, der er ens og […]

Jeg øver mig i at døve øret, mætte munden, makke ret. Jeg er ikke bange, siger jeg. hører jeg. Makker jeg. Hvis landskabet kan bære at ligge brak, kan jeg vel også. Solen hænger på væggen, men lyset falder mørkere dér, hvor billedet af dig skulle have været. Jeg går i bad.