Louise Juhl

Til juni udkommer min roman “Alle dage tilbage” på forlaget EC Edition? Det er en bog, der handler om alt det, vi taler om, for at ikke at tale om døden. – Og om alt det, vi omvendt undlader at tale om, når døden rykker nærmere. En stilfærdig men også brutal fortælling om en yngre […]

I dag skal jeg holde foredrag på Norddjurs bibliotek, et oplæg, der har fået titlen “Fra sult til skrift.” Oplægget kommer først og fremmest til at handle om relationer: Relationen mellem det, vi betegner som sygt og det, vi opfatter som normalt, relationen mellem patient og behandler, men også jegets relation(er) til sig selv. Jeg […]

Det er sikkert ikke alle, der kan blive forfattere, men de fleste kan lære at skrive. Det er mit udgangspunkt, hver gang jeg starter et skrivekursus op. Ligesom der er mennesker, der elsker at male, uden at satse på en udstilling på Louvre, er der mange, der har stor glæde af at skrive, selvom det […]

Hun beslutter sig for at lave en installation. Èn uden døde dyr eller ekstraterrestrialiteter. (Hun slår ordet op, men er alligevel ikke sikker på, at hun staver det rigtigt) Hun henter tandbørste, en pose frysetørret kaffe og strør lidt groft salt ud på gulvet. Så lægger hun en fingerbøl midt i saltet. Da hun var barn, kaldte […]

Langtidsygemeldte er en gruppe, der sjældent har gavn af jobcentrenes sædvanlige arbejdsmarkedsrettede tiltag: kurser, uddannelsestilbud, arbejdsprøvning, praktik, cv-halløj. De er kørt døde i processen med at finde sig til rette på jobmarkedet, i samfundet og i alle de andre kasser, vi forventes at passe in di. Det, de har brug for, er ofte at finde sig til […]

For tiden underviser jeg på Kultur På Recept. Kultur på Recept er et frivilligt tilbud til langtidssygemeldte, og et supplement til de mange obligatoriske forløb, man ellers møder på jobcentrene rundt omkring. Det er en skidegod idé. Deltagerne er her frivilligt, og det mærkes: de er engagerede og glade for at være sammen om noget […]

Mit bidrag til almanak med skriveråd. “Du skal undre dig, sætte spørgsmålstegn ved det åbenlyse. Er fugle frie? Kan fisk drukne? Hvordan lyder noget, der lyder dumt? Og husk: Du er forfatter, ikke guru, så du kan med fordel undlade at svare.”

Sproget er en sugekop, en sulten tarantel. Sproget vil vil altid have mere. Sproget vil have munden, drøblen, hele hylden med bland-selv-slik. Fantomskumfiduser: følelsen af noget blødt, lige før tænderne falder ud. Så råber vi på banalikør, knæskalspolyester eller konvolutter til vore angst. Så vil vi have frimærker, vi kan slikke på. Vi spørger: “Annemette, må jeg […]

Jeg drømte, at Helle Helle havde skrevet en bog om mig. Bogen hed: “Ulla, et helt almindeligt menneske med et helt almindeligt liv,” og Lars Bukdahl roste den for sin “insisterende monotoni.” Den kunne fås både som paperback og med fast ryg.    

Når jeg skriver, er det mest for ikke at være alene med mig selv. Jeg henvender mig til mig. Skriften gør mig til læser af mine egne udsagn. “Er du der?” skriver jeg, og spørger. “Ja”, skriver jeg, og svarer. Sådan er jeg ude af hænderne på mig selv, når jeg skriver, sådan er skriften […]