Åh, den evindelige hyklen. Sukkene, der fylder i al deres tilbageholdthed og loddet, der altid vender den tunge ende nedad: Relativiteten og røven er skruer uden ende: ”og så videre”….. i én helvedes evighed. Måske man skulle finde sig en bjergtop. Bare skyer og himmel og Vorherre til hest. Ingen triste dybder, bare uendelig blåt. […]
En skorstensrække af trøstefuld Nordkraft, en havn beboet af en plastfarvet kran. En måge på havet og endnu en glemsel, det er koldt og det fryser en rum tid endnu. Min nøgle istemmer en lås af forbihed – mine fødder har betrådt snart enhver tankesti. Det er langtfra en højtid, det er nutid og hertid. Det er tid […]
Jeg vil også skrive om sorte pupiller, om druknede hænder begravet i sand og fødder, der ikke tør vandre. Jeg vil også fylde mit vandtrug med blod fra ubærlige skæbner og hånlatters skærende sorte. Jeg vil også vide om måners aftag om kloders pejlen om spor af forbi Jeg leder forgæves og ved kun at […]