Louise Juhl

I dag var der én, der lagde en rosin i min hånd. “Tag den op til øret,” sagde hun, “lyt.” Jeg gjorde, som hun sagde. Selvfølgelig. Og da jeg skulle sidde sådan – med en rosin mod øret, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne bruge tiden på at lytte til, hvad sådan én […]

Nogle gange, når jeg har for meget om ørerne, reagerer jeg virkelig mærkeligt. I dag begyndte jeg for eksempel at føre statistik over, hvor mange gange jeg i gennemsnit synker pr. minut, og brugte tid på at spekulere over, hvorfor det hedder “at se ud af øjnene”, når det man egentlig gør er at se […]

Det er et pindsvin. Mere behøver du ikke at vide. Jeg vil ikke kede dig med at tælle piggene, kun fortælle, at der er flere end hundrede og færre end tusinde. En flerbroget and kan savne sådanne pigge. Ikke fordi den har noget at bruge dem til, men alligevel: Et savn, der mærkes som ingenting […]

Jeg tager alting som mangel på vink med en vognstang, som nu det faktum, at jeg ikke kan skrive mere, som nu det faktum, at jeg alligevel vedbliver at skrive, som nu det faktum, at ingenting kan stoppe mig, som nu det faktum, at ingen rent faktisk stopper mig, som nu det råb om hjælp, […]

haha, jeg sidder og skriver på denne her tekst, den handler om en fyr, der holder meget af at sidde under sin bruser med tøj på, han kan lide den måde, tøjet klæber til kroppen, som hud, der suger sig fast til knogler, fyrens far synes, at han skal have en hund, men fyren vil […]

Hvis nu hjertet fandtes, altså ikke den muskel, der hiver sig op og ned mellem menneskers ribben og påstår os i live, nej det der hjerte-der-rimer-på-smerte-hjerte, hvis nu det virkelig var, at det var til, dét hjerte, det dåne-røde dunkende dirrende hjerte, hvis nu det fik arme og ben og gik sig en tur gennem […]

Jeg har læst om en guldsmed, hvis vinger er så tunge, at den må smide dem for at kunne svæve, og jeg tænker at det sikkert er lige præcis det, der menes, når enelleeranden velmener udbryder ”Hvo intet vover”, som om jeg var komplet idiot, og jeg, jeg står bare her i fuld ornat af […]

Svalerne flyver rundt, forklædt som loops. “Puf-Puf” Imens har himlen gemt sig bag det gladeste ingenting.  

Solen, det dovne øje, hænger og vipper med røven på himmelskorpen. So hot, so daisy.        

Ingenting er det d0bbelte af alting. [vice versa er d0bbelt op]