Louise Juhl

Jeg kan mærke, at jeg er blevet mere vred, mindre eftergivende. Måske er det alderen. Det er ok. Det kommer mest til udtryk, når velmenende mennesker vil tage brodden af mine bekymringer, ved at forsikre mig om, “at der er så meget at glædes over.” Det er ikke fordi jeg er uenig. Der ER meget […]

Så går jeg igen i stå, og læser et dårligt digt på Facebook, det får tusinde likes, fordi det er skrevet af én, man liker, jeg har ikke styr på en skid, allermindst mit liv, men det ser ok ud, at mine støvler er lange og snørerne bundet, sådan som snører skal bindes, jeg ved virkelig […]

Jeg er en del af arbejdsstyrken, vil jeg tro, selvom månen trutter ren røv i mit bakspejl. Det er onsdag en gang om ugen, også i dag, og bageren har snegle på bud. “Har du nogensinde siddet på et kontor og følt dig som en playmobilfigur i en forældet animationsfilm”, skrev jeg i en sms […]

Jeg drømte, at jeg blev sat til at passe heste, men at jeg var så generøs i min omsorg, at de blev trætte af mig, hestene, at de sparkede mig i ansigtet. Og der blev et stort, rødt aftryk af en hestesko fra panden, rundt omkring begge mine øjenbryn og ned til min hage, hvorfor […]

Jeg tæller ned til månen mit røv-chakra er astralrødt og alt der glimter er lort Fremtidens adfærd designes så den matcher hjernens infrastruktur det vil sige: rød mand stå grøn mand gå hvilket igen vil sige: vi overlader fantasien til gul mand vent Det bekymrer mig at mine fingre falder af det bekymrer mig at […]

Når jeg spreder mine ben for verden, er det for at glemme, at der ikke er noget tilbage   at glemme    

kærlighed er en fucking fed tunge, der svulmer op og forhindrer os i at trække vejret. (jeg vil skrive om cornflakes, men min tunge er lammet af den mælk, jeg har hældt over jeg vil smadre ting, når jeg spiser cornflakes, jeg vil slå i stykker, hive hår ud af min mund, brænde dem af […]

Det er sådan cirka sådan:Fuglen nægter at skide på mig. Hvem fanden skal jeg så bede om hjælp?