Dag 11, 4. [erle perle pif paf puf]

by Louise Juhl Dalsgaard

Du,
Hvis jeg havde et hjerte, ville jeg kaste mig ind i din krop og forsvinde. Så ville du tære min omsorg til rust og forme dig en vene, som dit blod og din lyst kunne løbe igennem.

[erleperlepifpafpuf, væk med den beskidte luf´]

Jeg begærer dig. Mest af alt fordi jeg ved, at det ikke er gengældt og aldrig bliver det. Der er ikke noget mellemværende, der skal afklares, ikke noget, der skal noget som helst. Jeg kan ikke forlises mere end nu, hvor jeg ligger gispende i din ørken og tørster efter sand.

Jeg giver mig hen og du giver ingenting, det er aftalen. Og sådan læner jeg min ryg mod et hul så dybt, at jeg aldrig vil ramme bunden. Det er lige nøjagtigt derfor jeg elsker dig.