Ensomig #177

by Louise Juhl Dalsgaard

Nogle gange tænker jeg på, om søelefanter selv ved, hvor heldige de er, at de kan svømme.
Jeg mener: al fornuft OG tyngdeloven taler jo imod.
Men så kommer jeg i tanke om, at det er det samme med mig. Alt taler ligesom imod, og så er det, at jeg lægger mig helt, helt stille og pruster som en søelefant. Og så kan alting igen lade sig gøre.