Ensomig #630

by Louise Juhl Dalsgaard

I nat kom de igen. 
I nat kom guderne og spurgte til solen og regnen og sneen og til den lille fugl i ler, vi købte på et marked på Strandgården forrige år. 
–Solen, regnen, sneen falder, messede de, – men hvor falder de hen? 

Hvem griber, hvem fanger, hvem former en fremtid for alt det, der ingen steder kommer fra og ingen steder ender, men bare opløses i dage, veje. Kunstige hormoner og udskrifter af bonner. Løg, 1 kg, 7,95. 
Aalbæk salami, Low fat, 37.95. 
Vingummiflæsk, tarteletbunde. 
Assorterede tekstiler. 

Og så pegede de på mine bryster. 
Guderne pegede med deres lange lysende fingre på min udspændte barm. Og jeg så ned, og der løb mælk. Tunge tætte dråber af fed flødet mælk løb fra mine brystvorter, ned over navlen, ned i mit skød.

Og han lagde sit ansigt derned, i skødet, og drak. Suttede og sugede, bed og kradsede, som et dyr, der har ventet og ventet og ventet og nu ikke vil vente længere.
Dén sult, dén længsel. 
Dét dyb.
Og jeg lod mig tømme. Mine bryster, skødet, det hele lod jeg ham få. Indtil mit ansigt mistede sin farve, læberne blev blå og mit åndedræt hørte op.

Og guderne sang. HALLELUJA, sang de – Halleluja, helligskøgen har skænket sit offer.