Louise Juhl

hey! det er jo for fanden rådden frugt, der vælter et træ, og jeg vil ligge under det træ med ÅBEN mund, og vente, som en sulten skøge, på at noget falder og fylder mig med væske, frugtig sperm, liflig og råddent.

*
jeg har kastet en bold op ad en mur, jeg har set en mur sluge en bold,bolden er en kæmpestor kvælende bøvs i maven på en mur, åh, at være så fuld af luft og lort, at man ikke synker til bunds men lige netop flyder ovenpå, som en strandvasker efter fire dage på bunden af sig selv.

*
min statusmaskine skriver, at jeg har været lukningstruet siden min far skrev: “overgiv dig”, det har jeg ingen erindring om, kald det fortrængning eller kald det virkelighedskorrektion, jeg er ligeglad, mit blottede bryst hænger som piktogram på en grædemur, en våd drøm om synd og flod, for fanden hvor er verden lille, når man lukker op for et bundløst hul, se! jorden den lille bold, en undseelig kirtel i en kæmpestor krop, måske kan jeg riste den i smør og sluge den, en klode, åh.