Louise Juhl

“Dygtig til matematik, dygtig til sorg.” Da jeg gik i syvende, mente min matematiklærer, at jeg kedede mig i timerne. Det var ikke fordi jeg gabte højlydt, det var mere sådan et vedvarende fravær i øjnene. Så i stedet for ulige vinkler og ligninger med flere ubekendte, satte han mig i et glasrum ved siden af […]

Der er noget med den måde, hun insisterer på. At falde. For at rejse sig, for at falde for. At rejse sig for. Det er simpelt: Hvad ved et barn om tyngdeloven? Ingenting og dog: et skrabet knæ og et sommerfugleplaster.  

Min bror er en krøbling, hans knæ strammer under huden, han går ikke i skole, han kan ikke kende forskel på is og si. Min bror har lært at tælle ved at lægge sine skridt sammen: Èt for ét giver to. Han kan ikke tælle, hvis han står på en rulletrappe. Min bror tæller sommetider baglæns. Det […]

så går vandet til ro, så gør fisken det samme, så ligger der noget på stranden, en afledt hud, en skizofren ensomhed så kalder fisken sig hunkøn, så kalder havet sig hankøn, så går alting ud i eet.