at fare lykkeligt vild i lyden af en guitar.
I går lyttede jeg til Neil Youngs ”Words” (between the lines of age), særligt hans guitarsolo cirka midt i nummeret. Den solo er ikke andet end elementære anslag, den solo er en fingerspids så sløv og så slow, at det skærer i kroppen. Den solo falder sammen før den begynder, et brutalt kollaps, noget brænder […]