Louise Juhl

Engang var der vreden. Som drivkraft. En svulstigrød lava, giftige dampe og min krop af dis. Som et lag af aske lå  drømmene over og omkring et landskab, du aldrig så og aldrig betrådte. Kun jeg blev kvalt. Af bitterhed og forgæves venten. Nu er der bare træthed. Ubeskrivelig træthed. Jeg har sænket paraderne og resigneret vendt den […]