Brændt barn I
Dine pupiller er Judastegn, sorte rubiner, forladte drømme. Dine øjne er ild, der som et forstørrelsesglas brænder hul til verden. – Sådan mødes vi alle: på en brandtomt med armene om hinanden. Mens vi med vemod betragter. Forkullet fortid, tilsodet længsel. Og vi ved, at det er ikke forbi. At det kun lige er begyndt. Igen