Drypsten
At være solsort i vintermørket. Synge sange, der sluges af lukkede vinduer og månens sabel. Det er bare forplumrede ord og platromantiske drømme om forsvinden og Væren i én bevægelse. Drømme om skjul og uskyld. Drømme der får dage til at hænge sammen og nætterne til at smage. Af noget. Det virker så dragende, dette at flyde ud […]