Louise Juhl

Jeg er for træt til at være bange, siger jeg. Bange? spørger du, og jeg  svarer, Ja, for det er sådan det er, at jeg er bange, men for træt. Vi sidder længe uden at sige noget. Jeg håber hele tiden, at du vil spørge, hvad jeg er bange for, men da du endelig åbner […]

Jeg skal ikke nævne ordet, far er i dét hjørne, tavsheden er et elektrisk felt mellem stolene. Jeg er sulten, men uden lyst til at spise, cornflakes, arme ridder, biksemad, der er ikke nok, jeg bliver alligevel aldrig mæt, så kan det være lige meget, så hellere ingenting. Far vender en side i avisen, den falder […]

Sneen er en scene, og hvert fnug er en debut. .

Novemberen findes, novemberen findes. Og neglen og nøden, nuet og næsten findes. Og sneens nådige dyne findes, lissom børn, der nægter at fryse, findes, og som fugle, der nipper til bolde, findes. De findes. Det findes. November. .