Louise Juhl

Det værste er, at jeg hele tiden prøver at se alt fra alle sider, og derfor er i tvivl, som lige nu hvor jeg er i gang med en bog, eller hvad det nu ender med, og bogen handler lidt om mig men mest om et jeg, og jeg er i tvivl: er det forkert at skrive om et jeg, der minder om mig? skulle jeg hellere skrive i tredje person, hun? er det forkert, at bogen ikke er synligt politisk? at den ikke nævner, at vi er ved at drukne i vores eget lort, i forurening, grådighed, intolerance, krig, ekstremisme? er jeg ikke lige præcis sådan en som Mette Høeg, og med hende mange andre, elsker at hade? for hvad rager det verden, hvordan et menneske, der kunne være mig, udvikler sig den forkerte vej, hvis man altså kan forsimple det til de to: rigtig og forkert? er det vigtigt, at fortælle, om en far, der kun besøgte sin syge datter én gang, mens hun var indlagt, og at han ved samme lejlighed havde taget avisen med, Jyllandsposten med de gule sider, og at denne far læste om aktiekurser og gevinster ved Novo Nordisk, mens datteren ledte efter sit vejrtræk, og at han, da han var færdig med aktier- og obligationer, kiggede på sit armbåndsur, rejste sig, han skulle nå et tog tilbage til jylland kl.14.48, “der var vel heller ikke mere?”, og jeg er i tvivl om, om den far handler politisk eller personligt og jeg er i tvivl om, hvem jeg skal spørge, hvem der, ja hvem der kender svaret?