Louise Juhl

destory.dk

Category: børnesange for voksne

Ensomig #303

Jeg ved det godt. At det ikke er min skyld altså, dén måde min mors pande sprækker på, de dybe furer, det er ikke min skyld. Hun har bare migræne, og migræne er ikke nogens skyld. Migræne er en sygdom, en rigtig dum én, fordi man på en måde ikke rigtigt fejler noget, men alligevel […]

ñœ√éµ∫é®

Den uforudsigelige punktlighed, der er novembers.

Ensomig #302

Kære Brevkasse Nogle gange, det vil sige ret tit, optager jeg min stemme på en diktafon og afspiller det, jeg har optaget, for mig selv. Lissom hvis jeg var sådan én, der havde noget at sige og nogen at sige det til. Nu er båndet ved at løbe ud, og mit spørgsmål lyder: Skal jeg købe […]

Ensomig #301

Det var bare en banal solopgang, ikke værd at skrive om. Alligevel noterede jeg mig følgende: Tværsummen af en himmel kan aldrig blive fem, eller det håber jeg ikke, den kan, eller det vil jeg ikke, at den kan, eller det må den aldrig blive, det er mit ansvar. * Der hang et skilt, da vi […]

Ensomig #300

Om mandagen kogte min mor ris til grød og serverede det med kanelæbler på toppen. Jeg elskede det og spiste altid to store portioner, hældte en tredje op og opdagede først for sent, at jeg var mæt. “Det er da godt, at der er noget, der kan mætte dig,” sagde min mor så og tog min tallerken […]

Ensomig #299

Jeg hænger ikke sammen, ikkesammen, der er noget, der hænger sammen – men ikke med mig, jeg kan ikke få luft, jo jeg kan godt få luft, men det er ikke mit vejr, jeg trækker, det er en andens, eller det er en anden, der trækker mit vejr, et menneske pakket ind i en krop, […]

Ensomig #296

Det ikke at vide, hvad hjem er, kun at det ikke er her. Det at mærke en andens krop, men ikke den anden. Det at ingenting hænger sammen. Det at alting gør, men at det ikke gør nogen forskel. Det at novemberen varer så langt øjet rækker. Eller det, at mine øjne ikke rækker længere end […]

Ensomig #295

Jeg husker en nat i halvfemserne, jeg var på interrail og sad i et tog på vej gennem Tyskland. På et tidspunkt kørte toget forbi et brændende hus, det varede kun et splitsekund. En dyb, varm orange, der lyste kupémørket op. Der var ikke andre end mig i vognen, men jeg kan huske, at jeg […]

Ensomig #294

Nogle gange møder jeg mennesker, der synes at fastholde deres principper alene for princippets skyld. Det får mig altid til at tænke på Sebastian, som jeg hang ud med i mine teenageår. Sebastian havde en far, der nægtede at børste tænder: “det er en skide småborgerlig praksis”, forklarede han. Der gik ikke lang tid, før […]

Ensomig 293

Gælder færdselsloven også for fisk, altså: skal de have sikkerhedssele på, når de kører bil? Gælder naturlovene for mennesker – skal den stærkeste nødvendigvis overleve den svage? Hvad vil det sige at være stærk: er det oprørte hav stærkere end den barske natur? Der er mange ting , der ikke går op og lige så […]