Louise Juhl

destory.dk

Category: børnesange for voksne

Ensomig #344 (O12)

Jeg tror ikke længere, at jeg kommer til at finde nogen at leve med. Jeg går udenfor, mørket er ved at lette, stien er dækket af et tyndt lag sne. Jeg er alene og kan se aftryk af mine sko, der hvor jeg har gået. Hele tiden den her frygt for, som Peter Plys, at […]

Ensomig #343 (O11)

Det er et konstant vibrerende had livet igennem, som aldrig må udtrykkes. Vi skal have gæster, mors migræne er på trapperne. Det er alle de vinduer, der skal pudses, al den mad, der skal forberedes, alle de folder, ansigtet skal lægges i. Det er dysfunktionaliteten, der skal lægges væk, og smerten, der skal ligne noget […]

Ensomig #342 (O10)

Så snart jeg skal til at arbejde kommer denne smerte jo. Jeg har ingenting at sige, og ikke nogen at sige det til. Findes der et “vi” i sådan en ensomhed?

Ensomig #341 (O9)

Jeg sidder fast. Der er dage, hvor jeg er lukket inde i et rum med en krop, der bevæger sig, men ikke ud af stedet. Og andre dage, hvor jeg er lukket inde i et rum, der bliver mindre og mindre, selvom det ikke ændrer størrelse. Nogle dage er det rum, jeg er lukket inde […]

Ensomig #340 (O8)

Det er en smerte, der ikke kan tales om. Engang var jeg syg og fik mad gennem sonde, mit hoved var forvirret og mit hjerte fucked up. 278 dage lå jeg sådan helt ude af stand til andet end at være syg. Midt i dette kaos af dump vrede og kaos fik jeg problemer med […]

Ensomig #339 (O7)

Den rumænske situtaion. Jeg forsøger altid at svare i overensstemmelse med sandheden. Når nogen derfor spørger, om jeg har spist morgenmad, svarer jeg ja. Jeg uddyber ikke mit svar, fortæller ikke, at min morgenmad bestod af en kop instantkaffe og en pose Haribo vingummibamser. Ingen vil alligevel tro mig. Ingen tror på den udvidede version […]

Ensomig #338 (O6)

Jeg hader det her samfund. Hvis man googler længe nok, vil man finde frem til, at der er flere bakterier i et gram lort, end der er mennesker i verden. Det er et faktum. Det vil sige: det beviser sig selv.    

Ensomig #337 (O4)

Det har gjort ondt nu, igen, i flere døgn. Jeg kan ingenting mærke, det er meget smertefuldt. Jeg ved, at den findes, min krop. Jeg kan se, at brysterne vokser og at fødderne bevæger sig i overensstemmelse med mine vilje. Jeg kan se, at mit ansigt ligner det, jeg ser i spejlet. Ind imellem tager […]

Ensomig #336 (O3)

Mine digte, mit liv er ikke levende. Min far siger altid, at han ikke tror på Gud. Han siger det gerne bramfrit – højt og lydeligt – så ingen kan være i tvivl om min hans gudsfornægtelse. Jeg ved, at det sårer min mor. Faktisk tror jeg, at min mor hører min fars manglende tro som en […]

Ensomig #335 (O2)

Der er noget galt med mine øjne. Der er noget galt. Det er før min første menstruation, længe før, omkring tredje klasse vil jeg tro. Det har sneet, men nu er det holdt op med at sne, og verden ligner et barn, der har været ved frisøren, og er blevet klippet for tæt, for pænt, […]