Louise Juhl

destory.dk

Category: børnesange for voksne

Ensomig #427

Mine hænder er fulde af ingenting: Luftige løfter og stødvise vejrtræk. Jeg har drømt om sort skifer og præcise anretninger: Rå fisk på en skum  af blendet hjertesalat. Jeg ved ikke, om jeg kan tyde noget ud af det –  og hvis jeg kan, så hvad? Indtil nu er det lykkes mig at kontrollere min […]

Ensomig #426

Dagens rastløse hænder rækker ud, allerede fra jeg vågner. Jeg leder efter noget, jeg kan opholde dem med: Et stykke bobleplast, eller et slogan, der ligger så godt i munden, at alle – inklusiv jeg selv – æder det råt. Det nytter ikke at spørge solen: Er du et ottetal? for uanset hvad, den svarer, så er […]

Ensomig #425

Novemberen findes, den trækker tungt brune og orange striber henover dagene. Jeg ved ikke, hvordan vi skal tale om det. Om vi skal. Så jeg køber en hybenmarmelade med ingefær og en Unika-ost fra Thy ved delikatessen i Salling. Damen, der betjener mig, pakker osten fint ind: I fedtsugende papir, som hun binder en fin […]

Ensomig #424

Klokken er 5.30, jeg vågner ved, at hunden gør. – Af mørket øjensynligt, jeg kan i hvert fald ikke få øje på andet. Jeg går ned for at berolige ham: -Der er ikke noget at være bange for, vil jeg sige men stopper mig selv: Hvad ved jeg om, hvad der er at være bange […]

Ensomig #423

Jeg vågner tidligt denne lørdag: 6.19. Fuglene er allerede begyndt at lette på hatten, de pipper hæst, jeg har svært ved at afgøre, om det er af jubel eller rædsel. De skelner næppe selv. I nat vågnede jeg ved, at min venstre arm sov. Jeg stod ud af sengen og roterede det følelsesløse stykke krop i […]

Ensomig #422

De graver udenfor med store maskiner. Det er svært at overhøre, så jeg står op. Det har været en mærkelig nat, fuld af tanker, der ikke ville drømme, og iskolde fødder. I år falder julen på en mandag, det er ikke nogen trøst, men dog en formildende omstændighed. Der er stadig længe til, i mellemtiden koger […]

Ensomig #420

Noget forsvinder, mens andet bliver til: De knæsatte æbler under træet for eksempel, der ligger og trækker sødmen, sukkeret og tiden ud. Helt modsat gæssene, der skriger “Dur ikke!” ad novemberens første forsigtige forsøg. Selv himlen trækker dig til side for at lade dem komme forbi. Så står man pludselig dér – uden himmel over hovedet?

Ensomig #417

Hun laver ti tå- og hælstræk, bagefter hoved -skulder, -knæ og tå. Hver morgen klokken syv. Det er ikke et ritual, understreger hun: -Jeg er ikke fanatisk. Det er bare sådan, det er blevet, ligesom elvarmen, der aldrig bliver tændt før efter fire nætter i træk med frost. Det er en tåbelig regel, medgiver hun, […]

Ensomig #416

13.39 Jeg beder om hjælp til, hvad jeg skal plante i de store krukker foran huset. Du er mest til det stedsegrønne, selv foretrækker jeg hvid efterårslyng – Det behøver ikke at være så kompliceret, siger du. Jeg ved ikke, om det er mig eller lyngen, du taler om. – Tag nu for eksempel rågerne, […]

Ensomig #415

06.36: Nogle gange er morgenen en fest, og mørket en invitation, og du er den eneste, der ikke er med. Heldigvis behøver du ikke at begrunde dit fravær, for der er ikke nogen, der spørger. Hele tiden lige ved: Kun en fingernegls bredde imellem mørket og din krop. Til gengæld mere end tretten stop med […]