Louise Juhl

I nat vågnede jeg og var bange. For mørket og i mørket. Mit hjerte galopperede helt bogstaveligt og det suste for mine ører. Jeg kunne høre lyde, men turde hverken rejse mig eller tænde for lyset, så jeg måtte forsøge noget andet. Jeg tænkte på Kirsten. Først gentog jeg det for mig selv fem gange: […]

Jeg vågner ved, at Mumrik skraber på døren. Jeg har sovet ti timer. Det regner udenfor, og jeg har det ligesådan. Mumrik skal som det første ud at lette ben, så tænder jeg op i brændeovnen, laver nescafé. Fem skefulde til en enkelt kop: slå maven itu, slå følsomheden itu. Tager bilen til stranden, går […]

I går så jeg det her program på tv. Om kalorier. Altså om hvor mange kalorier et voksent menneske skulle bruge om dagen. Kvinder mindst, mænd mest. De viste også, hvor meget energi en skål guldkorn indeholdt, 100 kalorier. De gjorde det konkret for seerne ved at hælde ren ilt over skålens indhold og sætte […]

Det er ikke sådan, at jeg tænker over, at jeg tænker over det, men der går ikke et sekund, uden at jeg tænker på dig, altså ikke på dig som sådan, men på noget du gør, eller på noget du kunne have gjort, hvis du altså var en anden, men det er du ikke, og […]

Tvivlen er helt konkret: hvem er hvem er en rose ? Mosset er vokset over sine bredder udenfor mit vindue. Det er sket i løbet af natten, jeg ved ikke, hvordan det er sket: hvem, en rose, er hvem. Vi er seks ben om at bære tvivlen, hunden og jeg. Vi tager stien højre om huset, og […]

Jeg er træt af at forstå den vold, de kalder nødvendig, og jeg er træt af at acceptere vanviddet, bare fordi det findes. Jeg er træt af at spille klaver, fordi det er sådan, det spiller.

Jeg har aldrig tænkt over, hvor længe der mon ville gå, før ilten slap op, hvis jeg var lukket inde i et syltetøjsglas. Jeg har aldrig tænkt på, om jeg ville bære nag, hvis jeg var en flue, der fik hevet vingerne af. Jeg har aldrig overvejet, om tre er én for mange, selvom jeg […]

Jeg går den her tur med min hund, som jeg går hver dag, når jeg bor i skoven. Turen er i overkanten af hvad både hunden og jeg bryder os om, og dermed er det en helt perfekt i sit udstræk. Og jeg ser på træerne, der er blevet blege og gyldne. Nogle af bladene er […]

Når du siger, at min mor ligner mig, og jeg retter dig og siger, at det er mig, der ligner min mor, og du spørger “er du sikker?” Hvad så. (Hvad vej vender en cirkel)

Da jeg var mindre, tænkte jeg tit over talemåden “3 er én for meget,” mine to ældre brødre, derimod, har aldrig skænket mig en tanke. At vente forgæves er en tilstand, jeg opsøger. At vente forgæves er, når jeg insisterer på at synge mig selv i søvn, selvom jeg ved, at der altid er én […]