Jeg savner dengang, man kunne ringe til 0059 og finde udløsning for sine kvaler. Dengang man kunne dreje skiven og være sikker på, at der sad en eller anden fra Falster eller Dronninglund eller Rødovre klar med røret ved hånden og gylpen åben. Parat til, med et tilfreds suk, at forløse dine følelser. Åh.
Da jeg var lille, læste min mor tit bøger højt for mig. En af dem handlede om en krokodille, der græd så meget, at den fyldte en hel sø. Der var bare ikke rigtig nogen, der troede på krokodillen, på at den var trist. Det var jo bare krokodilletårer! Nogle gange har jeg det som […]
Jeg har for længst lært at ignorere mine følelser, problemet er, at mine følelser ikke på samme vis har lært at ignorere mig.