Ensomig #235

by Louise Juhl Dalsgaard

Jeg savner dengang, man kunne ringe til 0059 og finde udløsning for sine kvaler. Dengang man kunne dreje skiven og være sikker på, at der sad en eller anden fra Falster eller Dronninglund eller Rødovre klar med røret ved hånden og gylpen åben. Parat til, med et tilfreds suk, at forløse dine følelser.
Åh.