Louise Juhl

Hvad gør man, hvis man er elsket for noget, man ikke er, og man derfor ikke tør være sig selv?   (Dagens Orissa)

Jeg drømmer, at en kvinde kører forbi i sin bil, at hun ruller vinduet ned, råber “if you can dream, you can do it.” Så vågner jeg. Udenfor er det stadig mørkt. Jeg laver en kop kaffe, masserer min ene skulder. Noget har sat sig fast. Jeg har læst et sted, at der findes en […]

Jeg kender ikke løgnen, alligevel finder den altid tilbage til mig. “Stol aldrig på, hvad du fortæller om dig selv,”hvisker den, og jeg ved, at den taler sandt.    

#1 Jeg ved ikke, hvordan man gør #2 Så ensom er jeg #3 #4 Det hænger ikke sammen. De, #5 Ordene #6 Efteråret er forlængst forbi, det er bare mig, der hænger fast #7 Farverne er forlængst forsvundet #8 Sneen, Sneeen #9 Det er ikke nogens skyld #10 Var det bare nogens skyld #11 Tiden […]

Jeg kan ikke huske, hvad jeg drømte, men mens jeg sov, duftede det af hyldebærsuppe, varmt, blodrødt og sødt. Bag mig var der to, der talte sammen, voksne. Jeg forsøgte at slubre så højt, at jeg ikke kunne høre, hvad de talte om, at de talte om mig: “Det barn er blevet for gammelt til […]

På den aftenskole jeg leder, har vi et hold i knipling. Holdet har eksisteret cirka så længe som jeg har levet, og det er de samme kvinder, der har deltaget alle år. Det tynder naturligt ud i dem, og der er nu så få tilbage, at kurset giver underskud, økonomisk, men menneskeligt giver det KÆMPE […]

Det er længe siden, jeg første gang vågnede og tænkte: “ikke nu”. Ikke give fanden i det hele nu, ikke drukne sig i følelser nu, ikke fortryde de fire drinks for meget nu, ikke frygte dagens indkøb nu, ikke hive sig i kinderne mens man råber 2klamme so” ad sit eget spejlbillede nu, ikke skrige “stop dit fucking […]

Det var en slags teltlejrtræf, i hvert fald bestod toiletterne af lange rækker af opstillede spande, tønder vel nærmest. Jeg skulle tisse og kom ved et uheld til at vælte alle tønderne. Lagde mig straks på knæ, og rodede rundt i urin og ekskrementer, for i det mindste at rydde op efter mit eget lort, […]

Jeg ville ønske, jeg hed noget andet. Noget med E – som i elfenben: Ellen eller Esther. Eller Elle, udtalt med alle e’er og l’er tydeligt. Elle ma belle. Jeg hedder Ilse. “Det er der ikke noget ondt i,” siger min mor, og det er jeg glad for, at hun mener. Jeg synes selv, at […]

Hun beslutter sig for at lave en installation. Èn uden døde dyr eller ekstraterrestrialiteter. (Hun slår ordet op, men er alligevel ikke sikker på, at hun staver det rigtigt) Hun henter tandbørste, en pose frysetørret kaffe og strør lidt groft salt ud på gulvet. Så lægger hun en fingerbøl midt i saltet. Da hun var barn, kaldte […]