Ensomig #426
Jeg er begyndt at skrive mine drømme ned. Ikke efter, at jeg har drømt dem, men før. Hele tiden et nyt manuskript til en fortid, jeg kan bære med mig, tage på mig, lægge bag mig.
Jeg er begyndt at skrive mine drømme ned. Ikke efter, at jeg har drømt dem, men før. Hele tiden et nyt manuskript til en fortid, jeg kan bære med mig, tage på mig, lægge bag mig.
Noget om hvordan læsning måske kan ændre fortiden uden at vi kan vide, om det er til det værre eller bedre: I går læste jeg en novelle af Judith Hermann, “Drømme” hed den, om en indisk psykoanalytiker: Dr. Gupta. Egentlig handler novellen ikke om Dr. Gupta, men derimod om Theresa, en midaldrende kvinde, der på […]