Louise Juhl

destory.dk

Month: august, 2018

Ensomig #524

Jeg vil skrive “nulrer mos i mine hænder”, men skriver “tænder” og ser ingen grund til at rette. Det er med det in mente, det følgende fortælles. I går stegte du flåede rødspætter til aften. Du vendte dem først i æg, så i mel, så i æg igen og til slut i rasp. Du stegte […]

Ensomig #523

Engang var jeg bange for mig selv, men det var kun indtil min psykolog fortalte, at det ville løse sig, hvis ikke jeg tog mig selv så personligt. – Det er vigtigt at huske på, at følelser ikke findes, sagde han. -Det er ligesom med sommerfuglens øjenpletter. De har  til formål at virke afskrækkende, men i virkeligheden […]

Ensomig #522

I går var så stille, fordi vi begge var trætte. Vi spiste stjerneskud på Fjerritslev kro, du fik også en fadøl, og vi sad udenfor i et plastikhavesæt og morede os over en mand, der sagde: ”Du kan få det, lige som jeg vil have det,” til sin kone. Vi købte gin og courgetter ved […]

Ensomig #521

  Klokken 7.44. En morgen fuld af uvelkomne indsigter. Som nu den, at man kan ikke spise softice til morgenmad. Hvorfor kan man egentlig ikke det? Da jeg var barn, var det dén slags, der fik mig til at længes efter at blive voksen: At man kunne spise lige hvad man ville, når man ville. – […]

Ensomig #520

Min farmor var et menneske af få ord, hun lod hænderne om at tale. Hun havde en maskine til at skrælle sine kartofler og et fryserum nede i byen, hvor hun hver dag hentede kød, bær – og ind imellem også is, hun selv havde lavet. Hun rev rugbrød til drys, og blandede det med […]

Ensomig #519

I morges sad jeg under halvtaget på terrassen og gloede ud på støvregnen. I to timer sad jeg sådan, uden at det gjorde en forskel: Det er vildt, hvor stor verden bliver, når ikke man fylder det hele selv. 

Ensomig #518

Jeg går tur i regnen, skovbunden giver efter for mine skridt, alle lyde er pakket ind i vat. Der løber tunge dråber ned af mine brilleglas, de gør det tydeligt hvor meget, der er verdens – og hvor lidt, der er mit.

Ensomig #517

En fugl flyver ind i din drøm og kan ikke finde ud. Jeg ser det (den her flaksen mod dine øjenlåg.) Jeg vækker dig og slipper fuglen ud: Vi ved begge, at den ikke havde overlevet mødet med virkeligheden.

Ensomig #516

En fugl fløj igennem ruden til en drøm i nat: Drømmen blev knust, mens fuglen fløj videre, uskadt Det var en fin fugl?

Ensomig #515

For noget tid siden så jeg en udsendelse om en prostitueret. Hun fortalte her sin levevej, om omverdenens syn på den, og hun virkede både oprigtig og velovervejet, da hun sagde, at hun intet problem så i at sælge kropslige ydelser mod kontant betaling. Hun betragtede sin forretning som en handelsvirksomhed, ikke forskellig fra en […]