Louise Juhl

destory.dk

Month: september, 2018

Ensomig #370

Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med dagen. M får det ellers til at se så nemt ud:  Han spiser havregrød med en ske, der er for stor til at være en teske og for lille til en spiseske, det vil sige lige tilpas. Bagefter fjerner han ukrudt foran huset, hunden følger efter, […]

I anledning af Folkemødet i Silkeborg var jeg fredag og lørdag til udlån på Silkeborg Bibliotek. “Lån Et Menneske,” hed arrangementet, og det endte med at være en helt vildt god, sjov og rørende oplevelse. Udlånet bestod af en pensioneret jordemoder, en ung Røde Kors aktivist, politikere fra henholdsvis Venstre, Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet (for […]

Ensomig #369

Ok, det her findes i virkeligheden: Grethe er fra 1943, det vil sige,at  hun er 75 år gammel, Grethe underviser i knipling, et gammelt håndværk, det gør hun hver torsdag i håndarbejdslokalet på den lokale skole. Grethe har undervist i 30 år, tre timer hver torsdag, kursisterne er stort set de samme i dag, som […]

Ensomig #368

Klokken 5.32: Jeg ved ikke, hvorfor jeg sidder her, morgenenen er jo alligevel forsinket, og min krop bare en forstyrrelse af mørket. En død flue i vindueskarmen bevæger en vinge – det er længe siden, jeg har troet på den slags tegn. Alligevel opretter jeg et dokument på min computer: Min Sidste Vilje, kalder jeg […]

Ensomig #367

Vågnede midt i en diskussion om brugen af engelske låneord i danske salmer, om man kan tillade sig det? ”Op, al det shit, som Gud har gjort” for eksempel? Hvem bestemmer den slags, hvem ejer sproget? “Hvem owner sproget?” rettede jeg, ikke for at være smart, men fordi jeg af et ærligt hjerte afskyr termen […]

Ensomig #366

  Så leger vi, at jeg skal lege mig selv, og at jeg ved, hvem dét er. Så jeg står op og trækker i min krop. Børster tænder – først overmund, så undermund – i både højre og venstre side. Vi leger, at jeg tager dagene på mig, som om de giver mening. Mandagen først […]

Ensomig #365

Det kommer ingen ved, hvad jeg føler, heller ikke mig selv, så i stedet en status over tingenes tilstand: Mine vinduer trænger til at blive vasket, insekterne er vokset siden i går, det samme er mørket. Jeg har sendt en SMS til min mor, og skrevet drejebog for dagen: 1. Købe persillerødder 2. Navngive min […]

Ensomig #364

Jeg opgav en oplæsning, fordi jeg – lige som jeg skulle til at læse op – blev overvældet af skam. Det var ikke bare dét, jeg havde skrevet, det var også måden, jeg havde skrevet det på: Følelsen af at have udnyttet sproget, som en misbruger, der tjener til sit næste fix, ved at sælge […]

Ensomig #363

M går i bad. Jeg skriver ting med kursiv men fortryder og forsøger at finde en anden form, der kan passe på alt det, jeg ikke er fyldt af: Ord der starter med J, for eksempel, som Jellybeans – bløde og syrlige, uden egentlig konsistens. -En gåde for ganen, kunne teksten begynde, men jeg orker […]

ensomig #362

Min farmor sagde altid, når der en sjældent gang var stille i mit barndomshjem, at “en engel gik gennem stuen.” Jeg husker, at det fik mig til at drømme om at være en engel: Den der stille eksistens, der både suger rummet til sig og udvider det. Den skræmmende uskyld ved at holde på vejret: Et øjebliks […]