Ensomig #365

by Louise Juhl Dalsgaard

Det kommer ingen ved, hvad jeg føler, heller ikke mig selv, så i stedet en status over tingenes tilstand:

Mine vinduer trænger til at blive vasket, insekterne er vokset siden i går, det samme er mørket.

Jeg har sendt en SMS til min mor, og skrevet drejebog for dagen:

1. Købe persillerødder

2. Navngive min forstuvede finger

3. Svinge med armene (det øger mængden af serotinin i hjernen, sådan er lykken så nem at narre)

Nu har hun svaret på min besked:

“Skovbunden er fuld af svampe, man skal passe på, hvor man går”

Min mor, hun ved det: Føl med føddderne, vær nænsom, når du træder.