Louise Juhl

destory.dk

Category: Ikke kategoriseret

Ensomig #660

Hver gang september lander i mine hænder, bygger jeg kastanjedyr med tændstikker som arme og ben. De ligner hungersramte børn med deres alt for store maver og alt for tynde knogler. Jeg fjerner spind og bestiller henkogningsglas til mit hjemmemosteri, retter i mit CV. Under særlige kompetencer skriver jeg: Flæbe-abe, feberflygtig, u-værksætter, men sletter det […]

Ensomig #659

Hvis jeg var 16 og kunne droppe ud af gymnasiet, ville jeg sikkert ikke gøre det. Jeg er for praktisk, for pæn, for fængelig og fej. Men hvis nu, så ville jeg bygge et shelter ved Sandmosen, snitte dyvler, finde Djævelsbid, Nyserøllike, Plettet gøgeurt. Tælle dyndfluer og sjældne frøer, glemme mig selv i et jordslået […]

Ensomig #658

Hun er lige flyttet til byen, skal studere, hun er sprunget fra et andet studie, det blev for selvhøjtideligt, sølvbukser, ideen som ide, nu vil hun være bibliotekar, finde bøger med blå forsider og en elefant, der går i gummistøvler, hun finder en etværelses lejlighed overfor eternitfabrikken, hun er ikke bange, fortæller hun sig selv, […]

Ensomig #656

Jeg ser hende alle vegne. Hun er kastanjen, der falder fra et træ eller fuglen i en uro af farvet karton, hun er kuglen i kuglerammen og den lille hvide plet på min højre tommelfingernegl. Hævelsen på min venstre knyst, som jeg slog, da jeg løb gennem stuen for at nå en telefon, der holdt […]

Ensomig #655

Alle mine æg er for gamle. Det har været sent længe, nu går jeg omkring og finder kastanjer; samler dem til dyr med tændstiktynde ben og arme og kuglerunde maver som hungerens døende børn Dette efterår minder mig om højtidelige sange med ord som “på hæld” og “vemod” – spillet i kromatisk mol på et ældgammelt […]

Ensomig #654

Nogle gange tænker jeg på Lise fra Fanø, der lige var fyldt tretten, men som var fyldt af mindst hundrede års raseri, og som en aften slog et æg ud i panden på sig selv, fordi hun var vred over, at hendes mor var død. En aneurisme i hjernen, bare sådan og helt uden varsel. […]

Ensomig #653

Hver nat er en udsættelse af ingenting og hver dag en iværksættelse af det samme.Jeg står op og lader mig beruse af kaffens opkvikkende mørke. Sutter på en ferskensten og hallucinerer om at føde et barn i dølgsmål. Et væsen ingen, ikke engang jeg selv, kender til. Senere, hos lægen, klager jeg over kløe, brændende […]

Ensomig #652

Jeg husker grønkålen i snorlige rækker, nætterne og en vandhane, der løb og løb og løb. Jeg husker lange, tunge gardiner af fløjl, der rakte helt til gulv (og nogle gange under.)Jeg husker min mor komme hjem fra arbejde med fyldte cykeltasker. Jeg husker porretoppene, der stak op, og poser med køkkenruller og AMO gluten […]

Ensomig #670

For tiden læser jeg meget og bliver meget vred. Over, hvor forudsigelig menneskeheden er: Så skyder vi hinanden, så bedrager vi hinanden, så udnytter vi hinanden, så knalder vi hinanden, så svigter vi hinanden, så foragter vi hinanden.Og til sidst, så skyder vi skylden på hinanden. Og derfor vil jeg gerne rette en tak til […]

Ensomig #649

Jeg sidder i toget mod København, med et hoved, der er tungt af ingenting. Læser Daniel Dalgaards “Vi er ikke konger,” en sætning som: Vi findes ikke, før vi bliver fundet. Det er mandag igen, og jeg er træt af at lede efter sammenhænge, der ikke findes. Som nu i går, for eksempel, da jeg […]