Louise Juhl

destory.dk

Category: Ikke kategoriseret

Ensomig #421

Det er først i dag gået op for mig, at serien Six feet under hedder, som den gør, fordi standarddybden på en (amerikansk?) grav er 6 fod. Jeg er kun 5 fod og 4 9/16 inches høj, så uanset om de vælger at parkere mig vandret eller lodret til den tid, skulle jeg være sikret […]

Ensomig #419

Gustav Salinas elsker Nutella! Det afslører han i et Superhonest Interview, jeg ser med ham på youtube, da jeg vågner. Hans brystkasse virker mere robust end hans persona. Bagefter går jeg en tur i regnvejret. Det kommer altid bag på mig, hvor meget mere jeg får ud af at tænke med fødderne end med hovedet. […]

Ensomig #418

Det er tre og en halv time siden, vækkeuret ringede, og jeg har endnu ikke været i bad. Kaffen er varm, gulvet er koldt – det er ikke svært at vælge. Jeg har et stykke tid været på jagt efter flere af de små krydderiglas, jeg har så mange af i forvejen. – Vel egentlig nok, […]

Nærvær og nåletræer🌲🦎

I dag hørte jeg “Supertanker” på P1 – om det transhumane. Det var bl.a. tanker om, at Homo Sapiens arten snart vil uddø og blive erstattet af robotter og klonede væsner, fordi mennesket kun er skabt til at fungere i sociale netværk af 150 individer, og derfor ikke er i stand til at handle på […]

Ensomig #365

Det kommer ingen ved, hvad jeg føler, heller ikke mig selv, så i stedet en status over tingenes tilstand: Mine vinduer trænger til at blive vasket, insekterne er vokset siden i går, det samme er mørket. Jeg har sendt en SMS til min mor, og skrevet drejebog for dagen: 1. Købe persillerødder 2. Navngive min […]

Ensomig #519

I morges sad jeg under halvtaget på terrassen og gloede ud på støvregnen. I to timer sad jeg sådan, uden at det gjorde en forskel: Det er vildt, hvor stor verden bliver, når ikke man fylder det hele selv. 

Ensomig #517

En fugl flyver ind i din drøm og kan ikke finde ud. Jeg ser det (den her flaksen mod dine øjenlåg.) Jeg vækker dig og slipper fuglen ud: Vi ved begge, at den ikke havde overlevet mødet med virkeligheden.

Gule papirer 12

To dage senere er sneen væk. Min første indskydelse er at give Ulla skylden, men hun har fri. I stedet beder jeg om at komme til at tale med Klaus. ”Det er det, der altid sker,” forklarer jeg ham, ”det forsvinder, lige som det skal til at give mening.” ”Det?” ”Ja.” Klaus ser ud som […]

Gule papirer 11

Det er den 10. oktober, og sneen ser ud til at blive liggende. Det er som et åg, der bliver løftet af mine skuldre, og i bare begejstring skriver jeg datoen med symaskinekridt på gulvet i tegneterapien. Ulla fugter en klud med husholdningssprit og tørrer gulvet rent: ”Der skal være plads til, at vi alle […]

Ensomig #500

jeg drømmer om N. N vil gerne, at jeg fjerner skylden fra hans skuldre, at jeg uden-skyld-lægger ham, undskylder. “ond-skyld” hvisker jeg. – og så lægger han et viskestykke over mit ansigt. senere vågner jeg og læser et digt om en far, der ikke findes. de fleste digte handler om noget, der ikke findes. (N, […]