Louise Juhl

destory.dk

Category: Ikke kategoriseret

Ensomig #697

Et barn har tabt en tøjdyr i skovebunden. Jeg kender følelsen; både dyrets og barnets. Det er mandag.

Ensomig #696

Jeg læser Maja Lucas Gennnem natten og vinden. Dét sprog, dén fortælling. Ikke ét overflødigt ord, ikke én formildende omstændighed – og så alligevel. Livet er vel en slags formildende omstændighed. Tilfældighederne og de vilkår, der gør, at det hele ender, som det ender, at vi ender, hvor vi gør. Med at elske forkert og […]

Ensomig #695

Jeg kan huske dengang, jeg stadig troede, at nogen ville lede, hvis jeg blev væk. Det var dengang præsten, der underviste os, hed Kirkemand og min far hed far – og sådan hang alting sammen. Det var først senere, det begyndte at blive kompliceret: At genboen begyndte at tale i vildelse og gå i bare […]

Ensomig #694

Der er noget velgørende ved at stå op til en sms fra min mor. Det er lidt ligesom gamle dages “Ugen der gik,” nu bare på smartphone i stedet for analog-TV: “Kære Louise, Jeg håber ,alt står vel til i Skanderborg. Det er blevet koldt, men det er nu alligevel bedre end den regn, de […]

Ensomig #693

Min far ringer, han har det godt.– Hvad med dig? spørger han og jeg svarer, at jeg er ok, men at der er ting, der er svære: Novemberen for eksempel, og mandagene. – Men særligt regnen er svær, forklarer jeg, de her evindelige tilbagefald, dryp, dryp. Min far svarer, at det er med regn, som […]

Ensomig #692

I går fortalte en kvinde mig – ud af ingenting – at hun manglede en arm. Hun var født uden, alligevel vågnede hun af og til om natten, sagde hun, og måtte trøste sig selv, fordi hun havde smerter. Godt nok ikke dér, hvor armen skulle have siddet, men alle mulige andre steder: I hoften […]

Ensomig #691

Jeg længes tilbage til dengang, jeg troede, det var mig, der var gal, hver gang jeg blev bange og bad til en gud, jeg ikke troede på, fordi verden – stregkodernes truende mønstre, lygtepælenes syge skin – holdt mig vågen om natten. Nu ved jeg, det ikke er mig, men verden, der er gal. Det […]

Ensomig #690

På P1 fortæller en naturvejleder om forstenede søpindsvin: De er ældre end døden, forklarer han. Sådan et fint udtryk – ældre end døden. Engang betroede jeg mig til dem, til stenene, jeg stolede vel ikke på andre og da allermindst på mig selv. I dag er det anderledes, nu betror jeg mig til gud og […]

Ensomig #689

Han har en tatovering på hånden, nogle bogstaver og tal: TOA 7. Jeg kan ikke regne ud, hvad det betyder, måske en forkortelse eller et navn? Vi tager samme afgang hver morgen, 8.21, han går altid ind som den sidste. Jeg tænker nogle gang på, hvad han mon synes om min rygsæk: Den er søvnig-grøn […]

Afdeling 9, skejby

På næste torsdag skal jeg besøge min gamle arbejdsplads, dét afsnit, der engang hed N8, men som i dag hedder afdeling 9. Jeg arbejde der ad to omgange, begge gange midt i 00’erne. Jeg var afsnitssekretær, det lyder mere eksotisk, end den egentlig var. Ikke at det var et dårligt job, langt fra, bare mere […]