Louise Juhl

destory.dk

Category: Ikke kategoriseret

Ensomig #718

Jeg har svært ved at sove og derfor svært ved at vågne, det ene med det andet. Jeg har pakket tasken, den står i gangen oven for trappen. Fyldt med regntøj, smertestillere, notesbog og “Skammens manifest.” Det sidste er et manuskript, jeg arbejder på eller: det arbejder på mig. Om små fire timer vil jeg […]

Ensomig #716

Jeg husker taxaen foran sommerhuset, den rastløse uro. At ligge i et tog om natten, alene. Jeg husker at se et hus brænde uden at gribe ind. At vågne og lytte. Jeg husker Bamses Venner og Lone Kellermann, der sang: Se Venedig og dø. Jeg husker at græde i smug, selvom der ikke var nogen […]

Ensomig #714

Fuglenes uro på himlen sådan en morgen, får mig til at tænke på Simon Fruelunds digt om gæssene, der hænger som knirkende havelåger over vores hoveder. Det får mig også til at tænke på dengang lægen på Y klappede min journal sammen og sagde, at vi hellere måtte stoppe. Nu, mens legen var god. Jeg […]

Ensomig #713

Jeg vågner og tænker ‘det er nu’ og står op og bliver i tvivl, men da er det ligesom for sent. Så går jeg på apoteket og køber en salve mod tør og sprækket hud. Ekspedienten har varme brune øjne. Hun fortæller, at hun er fra Polen, og at hendes mor, der er håndlæser, kommer […]

Ensomig #712

Der var et år, nogen bad mig om at holde min kæft. Jeg tog det alt for bogstaveligt, og holdt op med at tale i mere end tre måneder. Så blev jeg kaldt op til skolepsykologen. Hun hed sådan noget som Gunvor eller Ragnhild eller Thyra. Man skulle banke på, det stod der på et […]

Ensomig #711

Der er ting, der er svære at slippe. Uvaner for eksempel. Jeg har så mange, at jeg ikke ved, hvad der ville være tilbage af mig, hvis jeg lagde dem fra mig. De fleste er harmløse, som at spise ostemadder klokken 02 – nætterne til tirs, tors og lørdag. Eller at betro mig til en […]

Ensomig #710

Engang var jeg bange for ugler af glas. Især for dem, der fortrød deres tuden, og efterlod mig alene tilbage med gråden. Jeg var også bange for Manden med den Gule hat, og for termometrene, der gang på gang afslørede, at jeg løj, når jeg påstod, at jeg var syg. – Som om angsten og […]

Ensomig #709

I dag går jeg, som så mange morgener før, en tur med hunden. Jeg er i godt humør, et menneske, jeg elsker, er lige blevet fejret med sang og gaver: Han har fået et tøjdyrsfår, et sæt grydelapper af læder og et kursus i vietnamesisk kokkekunst. Fødselaren skal på arbejde, hunden og jeg kører hen […]

Ensomig #708

Når sten drømmer, er det om at være gennemsigtige og af glas.

Ensomig #709

Gråspurvene sidder i gårdhaven under træet med ananasæbler og spiser de nedfaldne frugter. De opdager mig fra bag ved ruden og forstener. Stirrer på mig med de her kuglerunde sorte øjne, der kan flyve under bevidsthedens radar og videre ind. Dér, hvor vi ikke selv har adgang. Et øjeblik – og så ser de væk […]