Louise Juhl

destory.dk

Category: Ikke kategoriseret

Ensomig #518

M spiser havregrød og læser op fra avisen: I Frankrig har en flok høns slået en ræv ihjel – i samlet flok er det lykkes fuglene at hakke deres overfaldsmand til døde. Udenfor er der frost på bilernes ruder, jeg må hele tiden minde mig selv om, at det ikke er et symbol på noget […]

Yellow embrace

En dag, det kunne være denne, ringer hun til mureren og forhører sig om muligheden for mikrocement på køkkenvæggene. Hun spørger til modstandsdygtighed – skyr det vand, fedt? Hun googler “nuancer af grå,” men falder i stedet over en side om regler i forbindelse med navneskifte. Hun prøver sig frem: Myrra? Anastasia? Nej hun vil […]

Ensomig #515

På nemlig.com bestiller jeg en Egern-restaurant af mærket Nature Life og en pakke “Stay-Sharp” brusetabletter. Det er første gang i otte dage, jeg foretager mig andet end at tude og bede om hjælp, og med lidt god vilje kan man tale om et fremskridt – måske endda et mindre gennembrud?Jeg husker en terapeut, der uge […]

Ensomig #510

Morfindrøm. En gruppe mænd, cirka ni, prøver brudekjoler under en bruser. Kjolerne holder sig tørre, men skoene får skader, særligt hælene begynder at gabe. Jeg holder øje på afstand, står klar med en paraply, som om den vil være til nogen nytte, når de kommer ud?Bagefter ser vi film: David Attenborough går rundt i noget, […]

Ensomig #509

I går kunne jeg ikke sove, en nerve havde sat sig fast i min lyske, en dump og dum smerte, insisterende. Så lå jeg og tænkte på, at min mor fylder 80 i juni, hvad jeg skal give hende. Allerhelst vil jeg skrive en bog til hende, en helt lille bog med ganske få opslag, […]

Ensomig #500

Min hund har spist en kaktus, min nabo har fødselsdag, og jeg har angst. (For nylig afslørede min mor, at hun planlægger at starte en højskole. Nå? spurgte jeg. Ja! svarede hun og forklarede, at skolen skulle have to linjefag: “Udendørssang” og “Fedt og Menneskehænder.” Jeg ved ikke, hvad det sidste går ud på, men […]

Ensomig #493

Jeg har lige bevist, at jeg er et menneske. Det blev klaret med et flueben i en fortrykt rubrik. Jeg ved ikke, hvad det siger om mig, om menneskelighed eller om fluer, men jeg ved, at Strindberg ville sige, at det er synd for os allesammen.

Ensomig #448

Du siger, at fuglene lægger et låg over alle følelser. Jeg synes, det lyder frygtelig højtideligt, spørger, hvad du dog mener med det? – Det jeg siger, svarer du og binder snøren på dine støvler, der er gået op. Hele vejen fra foden og op til under knæet. En ældre dame kommer imod os, hun […]

Ensomig #455

noget våger i nat det er ikke mørket eller søvnen heller ikke vægterne der forlængst har forladt byen eller de sølvfisk der pilede henover terazzogulvet på min farmors badeværelse dengang hun stadig bare sov men en hjemløs hånd der vinker en gestus uden hverken afsender eller modtager: Hej?

Ensomig #450

Jeg transkriberer virkeligheden men er nødt til at slå autokorrekturen fra: Der er simpelthen for meget af den og for meget i den (ø-deportation, burka-fobi, frikadellepligt,) der er for utroligt for ordbogen.