Louise Juhl

destory.dk

Category: Ikke kategoriseret

Dyppemad

Han var 26 og elskede at se atletik. For kroppenes skyld, sagde han, musklernes spændthed. – De her maskiner af vilje, et skridt og et skridt til og længst ude: En medalje. Han talte hurtigt, det var svært at finde hoved og hale i de mange ord, alligevel kunne jeg ikke lade være at gøre forsøget: – […]

TræfPunkt

Engang var jeg alene hjemme. Jeg havde fået besked på, at jeg måtte tage lige, hvad jeg ville have fra skabe og hylder, digestive kiks, dronningemandler, lakridskonfekt. Is fra fryseren, alt var tilladt, og jeg spiste det alt sammen, kiks og is og mandler, og så sad jeg der, stadig alene og uden mere at […]

Afmagtens ar er den lukkede mund

Jeg læste for noget tid siden, om en patient, der i mødet med sundhedssystemet oplevede svær afmagt. Ikke fordi han ikke fik tilbudt hjælp, men fordi den hjælp, de tilbød, ikke på nogen måde resonerede med det, han efterspurgte. Når han forsøgte at få lægerne i tale, forklare dem, at han følte sig misforstået, at […]

No spitting

“Har du spyttet på nogen? Bevidst gjort nogen ondt i skrift eller tale? Har du pisset op ad odens bil eller lagt en lort på deres hoved? Hvis ikke,. Så behøver du næppe skamme dig.”  Sådan sagde en klog og erfaren terapeut engang til mig, da jeg – som så mange gange før – kom […]

Drama

I Zadie Smiths vidunderligt velskrevne essaysamling “Frit spil”, beskriver hun i et essay med den sigende titel “Min ungdoms fald”, hvordan hun som syttenårig og ulykkeligt forelsket i både Prince og sin bedste ven, en dag falder ud af et vindue. Ikke et hvilket som helst vindue, men vinduet i sit teenageværelse, hvor hun – […]

Savn og cikorier

Da jeg havde været i fertilitetsbehandling, først hos en privat klinik og siden i offentligt regi, blev jeg mødt af en ældre overlæge. Skaldet, rund, rar og utrolig klartseende. Han lyttede til mig, alle mine drømme om at indgå i et kredsløb, at give tilbage, hvad jeg havde fået skænket. Livet. At sætte et aftryk […]

Læsenote

Læsenote til Janus Kramhøft ‘De nærmeste’ “For nogle år siden skrev jeg et brev. Det var stilet til den afdeling, jeg havde tilbragt tæt på ti måneder tilbage i 2001. Svært syg af en spiseforstyrrelse, jeg skrev for at sige undskyld, undskyld for at have snydt og løjet, grædt og råbt, undskyld for at være […]

Aldrig give op

Jeg kan huske, at jeg ikke læste, men levede de bøger, jeg læste, at jeg ligesom stod der i natten, da et lyn flængede himlen, og Ronja Røverdatter blev født. Det var ikke noget, der stod i en bog, det var virkelighed i mit hoved. Og senere læste jeg om en kvinde, der solgte sin […]

Døden står så stille

Der er gaver, der bliver ved med at give. The New Yorker er sådan en. Michael forærede mig for nogle år siden et digitalt abonnement til magasinet, og hvad jeg siden har læst og lært er næsten ikke til at fatte. Om kvindefængsler, trækfugle og deres ruter, pungrotter og ensomhed er ganske enkelt ubetaleligt.I går […]

Hin anden

Vi mennesker er afhængige af hinanden. Fra det øjeblik, vi undslipper livmoderen, søger vi andre. Spejler deres mimik. Vi pludrer og bliver mødt i vore pludren, søger øjenkontakt og finder hjem i en mors bekræftende blik, en fars.I børnehaven lærer vi, at vi kommer længst med at spørge om lov. Jeg husker tydeligt, at jeg […]