Louise Juhl

destory.dk

Category: Ikke kategoriseret

Ensomig #298

Der vokser en gran ved siden af min lunge, den venstre lunge, en hel lille gran er det, jeg ved godt, at der i virkeligheden ikke vokser nogen gran, selvfølgelig gør der ikke det, men der vokser noget, der kunne være en gran, og den vokser ved siden af noget, der kunne være min lunge, […]

Ensomig #297

Dét: at holde sin kæft, før andre holder den for én.

Ensomig #286

I går kørte jeg på arbejde, det var mandag morgen og lige netop blevet lyst. Trafikken var tæt, og bilernes bevægede sig som kolonner af militærkøretøjer på vej i krig. Mandage er svære at få hul på for mig. Det er noget med længden af dagen, den starter for tidligt og slutter for sent, eller […]

Ensomig #285

Imorges gik vi tur ved vandet, hunden og jeg. Ved stranden kan Mumrik løbe frit, for de eneste andre levende væsner i syne er havmåger og vindhekse. Mumrik gør af bølgerne, det er lige dele leg og alvor, tror jeg. Sådan er det med det meste af betydning. Lige dele sjov og alvor. Efteråret er […]

Ensomig #282

Jeg er vred over, at jeg ikke er vred og over, at min vrede ligner kedafdethed. Jeg er vred over, at jeg forveksler kedafdethed med vrede. Jeg er vred over, at virker ked af det, når jeg i virkeligheden er vred, og vred, når jeg i virkeligheden er ked af det. Jeg er vred over […]

Tics

hvorfor hud hvorfor ikke at eftergøre et ingenting trække vejret ud af halsen  

Ensomig #276

Lægen vil teste mine reflekser, og banker med en lille stav på mit knæ. “Hvem dér?” spørger knæet. Lægen nægter tilsyneladende at svare.

Ensomig #269

Septembers sol er ond som et blødkogt æg: fuldfed og cremet – men lige akkurat ikke nok til at mætte.

Snak Sammen Nu

En kvinde, jeg holder meget af, har for nylig mistet en søster. Hun savner hende, meget endda, de plejede at ringe sammen hver dag. Kvinden, jeg taler om, er ikke uvant med at miste. Hun mistede sin mor i en meget tidlig alder, så hun og hendes søskende blev alene med deres far. Ikke at […]

Ensomig #263

fuck en dag, så fuld af tanker og mindre end det: små stik i siden, jeg læser signe maxens sort galde og er glad for hende uprætentiøse sprog, hendes fine overvejelser om sproget som en attrap for virkeligheden og samtidig som den eneste vej ind i samme virkelighed, bogen ender underligt tungt desværre, i morges […]