Louise Juhl

destory.dk

Category: Ikke kategoriseret

Ensomig #774

Jeg gik en tur med hunden her til morgen, allerede før det blev lyst. Det gør jeg hver dag, og det er som sådan ikke værd at notere. Alligevel er det netop det, jeg gør. Fæstner det på papir, som en slags modstand mod ligegyldigheden. Se:Vandringer i mørke, hudafskrab, rosenkål. En håndcreme med påstået duft […]

Ensomig #773

I går læste jeg en artikel på nettet om ´Oversharing Syndrome´det vil sige en villighed til at dele stærkt fortrolige detaljermed ikke-fortrolige mennesker der stod dog ikke noget i samme artikel om de såkaldt ikke-fortrolige menneskers behov for ja måske endda længsel efterat føle sig betroet just saying gik så i brugsen og købte 5 […]

Ensomig #772

ville google morti vizki’s ´samlede digte´ men kom til at skrive ´samlende digte´which is -as everyone knows-a contradiction in terms

Ensomig #771

Jeg skriver ´Natten har klippet huller til dagens øjne´ på et stykke papir, og tager et billede, som jeg poster på Insta. Tilføjer hashtag flæbehjerne, hashtag appel.Hashtag mindthefuckinggap. Senere læser jeg i Knut Hamsuns Sult, tygger sukkerfri pastiller og øver mig i at lade som om. Jeg skriver “dåselatter”, vender mig om, for at se, […]

En hyldest til Osso buco og min mor

Egentlig ville jeg skrive etdigt om osso bucomen så ringedemin mor og fortalteat hun var blevet tilbudt ægteskab med en afrikansk konge over email og at hun selvmåtte bestemme sitnye navn for eksempelInvayako Obalungoeller Viktoria Fomotequa men min mor havde svaret den afrikanske konge at hun foretrak at beholde sit pigenavn Inge Juhl og siden […]

Ensomig #770

Han siger, der er to veje: Livet, der ender og døden, der aldrig ender. Hun vil sige ham imod. Fortælle, at der er en tredje vej, fantasiens. At den ingen vegne når, men alle vegne rækker, og at det er nok. Men hun siger ingenting, nikker bare, lader som om.

Ensomig #762

I ferien mellem anden og tredje g tager jeg på interrail. Jeg rejser med en veninde, Rikke. Kort forinden har jeg hørt min mor tale i telefon, græde. Jeg løfter røret, holder vejret: Hører lægen sige ting som ´desværre´og ´carcinoma basocellulare,´ og min mor, der bliver ved med at spørge: ´Men hvordan kan det ske?´ […]

Sygt nok

I går hørte jeg “sygt nok” på P1, om skizofreni. I studiet var blandt andet Merete Nordentoft fra psykiatrisk center i København. Programmets journalist undrede sig over, hvordan det kunne være, at naturen gennem århundreder har videreført gener, der medvirker til udvikling af skizofreni. Man skulle jo tro, at naturlig selektion med tiden ville lade […]

Ensomig #759

Om.Vanvid er i virkeligheden et håb, der har vokset sig for stort. Det kan være en måge, der tror, at himlen kun findes for fuglenes skyld. Eller: det kan være det modsatte. Et håb, der er blevet for småt; en fugl, der styrter sig ned, fordi der ikke findes et liv efter døden.

Ensomig #758

Den første dag er altid den, hvor kirsebærtræerne springer ud på kirkegården i nordvest. Hvor livet for gud ved hvilken gang starter forfra, og døden virker fjern, selvom alle ved, at den er nærmere i dag, end den var i går. Den første dag står man på en linje 6a ved Buddinge station og kører […]