Ensomig #424
Klokken er 5.30, jeg vågner ved, at hunden gør. – Af mørket øjensynligt, jeg kan i hvert fald ikke få øje på andet. Jeg går ned for at berolige ham: -Der er ikke noget at være bange for, vil jeg sige men stopper mig selv: Hvad ved jeg om, hvad der er at være bange […]