Louise Juhl

Hun tænker i korte sætninger. Det har hun ikke altid gjort. I dag blev en hund væk i skoven. En gravhund. Hun hørte folk klappe, kalde: – Vera, Vera. Det sker hver eneste dag: dyr bliver væk. Mennesker. Også i dag. – Vera. Det er længe siden, nogen har kaldt på hende. Hun sætter sig […]

Det er onsdag, vi hører Johnny Cash, min krop gør ondt – sikkert bare misfortolkede signaler, vildfarne neurotransmisioner. Musikken er så drivende banal, at den virker, det samme gælder cirka resten: Den høje skovfyr udenfor vinduet, der minder mig om min far, grisen af marcipan, smerterne i kroppen. Det hele er jo så fucking banalt […]