Louise Juhl

Hun tænker i korte sætninger. Det har hun ikke altid gjort.
I dag blev en hund væk i skoven. En gravhund. Hun hørte folk klappe, kalde:
– Vera, Vera.
Det sker hver eneste dag: dyr bliver væk. Mennesker. Også i dag.
– Vera.
Det er længe siden, nogen har kaldt på hende.

Hun sætter sig og læser. I et dyreleksikon, om bæltedyr. Modsat hvad hun har altid har troet, har det hårde panser omkring dyret ikke til hensigt at sikre mod rovdyr. En hund kan til eksempel så nemt som ingenting bide dyret midt over: Bælte og dyr.

Hun ser ud af vinduet, skumring
– Himlen ligner en kat, tænker hun.
Det giver ikke nogen mening: Himmel. Vera. Panser. Intet af det giver mening.

– Emmy, siger hun højt frem for sig selv, Jeg hedder Emmy.
Det må hun huske at fortælle, hvis hun en dag bliver væk.