Louise Juhl

Jeg ville ønske, jeg kunne skrive på min bog, men mine tanker har fundet bedre selskab. De flirter med afbidte kogler og mosser i eksploderende grøn og har slet ikke tid til mig. I stedet har jeg sat mig i skovbunden for at tælle kantareller: Overalt springer de frem, som små trolde af en æske. […]

Han gnider sig i øjnene med bagsiden af en arm, rejser sig halvt op på albuerne:– Hvad? Jeg har drømt.  Der er kun mig og barnet. Alle veje er af beton, alle bænke og huse. Der er lavet huller til vinduer, men ingen vægge til at bære dem, hullerne svæver frit i luften. Jeg bærer barnet […]

Om aftenen ligger jeg vågen i sengen. Min krop er rastløs og rasende, mine tanker kredser om fremtiden. Os og huset. Barnet? Gennem det halvåbne vindue høres lyden af en knallert, der gasser op. En hund gør, efterfulgt af en stemme, bestemt: – Slut! Jeg vender mig og har ansigtet imod hans ryg. Jeg holder igen […]

Første gang vi ser huset er i september. I månederne forinden turnerer rundt, inviterer os selv indenfor i kvarterer, der er alt for dyre og huse, der er alt for store. Vi spiller spillet, ringer og fortæller en ejendomsmægler, at vi drømmer stort, selvom vi begge ved, at det ikke passer, ingen af os har […]

Vi flytter ind i december, maler vægge, lofte, stuk. Paneler og vindueskarme. Der står damp ud af vores munde, vi låner to varmeblæsere af hans bror.– De forslår som en skrædder i helvede, klager han, kulden kommer indefra, fra vægge og gulve. Huset har stået ubeboet i månedsvis.– Den slags mærkes, siger han.Han låner mig […]

I starten, lige efter at vi har mødt hinanden, spørger han mig flere gange.Om jeg mener det alvorligt? – Alvorligt? driller jeg og trækker på skuldrene.Nej, det er bare for sjov. – Forelskelse er sjov, fortsætter jeg. Forelskelsen er ubekymret, uforbeholden. Fri af løfter om for altid og til døden os skiller. Forelskelse er at […]

Håbet bliver en kæde om min hals. Hver dag mister den et led. Det er et spørgsmål om tid, før den må klippes af for ikke at gøre skade. Vækkeuret ringer kl. 7.10, han bliver liggende, jeg står op. Hunden tager imod mig, som var jeg den genkommende Messias. Jeg klapper dyret taknemligt og lukker […]

Hver gang han besøger mig, tænker jeg, at der er meget, jeg ikke forstår. Han sliber karmen til, så døren ikke længere binder. Åbner og lukker den flere gange for at sikre sig. Hver gang springer hunden op, løber ham imøde. – Goddag, goddag, griner han med noget, der skal ligne overraskelse, og klør dyret […]

Intet menneske er en ø, ikke kun. Ethvert mennesker er mere end det, mere end ø. Et ophav, en nedkomst. Enhvert menneske er en ø og mere. Et helle i havet, et ophold. En trædesten i det store Vi-hav. Menneskehavet, Os-eanet.Jeg er hverken eller. Ikke en ø, ikke et menneske. Ingens trædesten. Jeg er en […]

Vi spiser skaldyr på en lokal restaurant, tjeneren er venligheden selv, han taler med tydelig dialekt og kanter sig forsigtigt omkring vores stole for at servere retterne fra den rigtige side.Vi roser maden, og tjeneren tager imod med en ydmyghed, der næsten gør ondt.– Tak, tusind tak. Tak, tak. Vi spiser i stilhed. Det kræver […]