Louise Juhl

destory.dk

Month: december, 2019

Ensomig #724

Der er år, der ikke findes. For eksempel dem fra jeg fyldte 13 til jeg begyndte i gymnasiet. Det var på samme tid, at min bedste veninde, Lheas, forældre blev skilt. Jeg husker, at jeg kom forbi en dag – som altid- og så, at der var slået hul i døren ind til toilettet. Jeg […]

Ensomig #723

Jeg græder tit uden grund. Som her til morgen, hvor jeg går tur med hunden og pludselig kommer i tanke om min farmor, – at hun altid pudsede sølvtøj. Hver søndag og onsdag, to timer hver gang. Så begynder jeg at regne på, hvor mange timer det er blevet til over årene, min farmor blev […]

Ensomig #722

Modstanden mod at være mig selv, modstanden mod at være en anden, noget andet. Kampen for at hejse et flag, brænde hår af mit hoved: This little light of mine. Viljen til at udslette, lade sig udslette. Tanken om, følelsen af. I dag har det bare været mig, ingen vidner, ingen spor udover en skål […]

Ensomig #721

Hunden følger mig overalt, som et utrygt barn, der skal starte i skole. Jeg forsøger at tale dyret til ro, forklarer alt jeg gør, hvorfor: ”Så lægger jeg betræk på puden, såååådan ja. Og så er det dynens tur, ups, det var lidt sværere. Men det skal nok lykkes. Tror du ikke?” Jeg ser på […]

Ensomig #720

Engang onanerede jeg offentligt. Det var til 9. klasses afgangseksamen, matematik. Der sad vagter og holdt øje, men ingen opdagede, hvordan jeg gnubbede mit skød, frem og tilbage med et fraværende blik. Da jeg endelig kom, åhhhh, smilede vagten og nikkede. Han troede vel det var et lettelsens suk, en løst opgave.Mit begær retter sig […]

Ensomig #719

Søvnen holdt mig vågen i nat, hele tiden den her lyd af kraner med halse og hænder, der rakte ind over og ud over, overalt. Jeg stod op og spiste to æbler, syrlige, jeg ved, at det ikke er godt at spise den slags om natten. Frugtsyren tærer på emaljen, man ender med blottede tandhalse […]

Ensomig #718

Jeg har svært ved at sove og derfor svært ved at vågne, det ene med det andet. Jeg har pakket tasken, den står i gangen oven for trappen. Fyldt med regntøj, smertestillere, notesbog og “Skammens manifest.” Det sidste er et manuskript, jeg arbejder på eller: det arbejder på mig. Om små fire timer vil jeg […]

Ensomig #716

Jeg husker taxaen foran sommerhuset, den rastløse uro. At ligge i et tog om natten, alene. Jeg husker at se et hus brænde uden at gribe ind. At vågne og lytte. Jeg husker Bamses Venner og Lone Kellermann, der sang: Se Venedig og dø. Jeg husker at græde i smug, selvom der ikke var nogen […]

Ensomig #714

Fuglenes uro på himlen sådan en morgen, får mig til at tænke på Simon Fruelunds digt om gæssene, der hænger som knirkende havelåger over vores hoveder. Det får mig også til at tænke på dengang lægen på Y klappede min journal sammen og sagde, at vi hellere måtte stoppe. Nu, mens legen var god. Jeg […]

Ensomig #713

Jeg vågner og tænker ‘det er nu’ og står op og bliver i tvivl, men da er det ligesom for sent. Så går jeg på apoteket og køber en salve mod tør og sprækket hud. Ekspedienten har varme brune øjne. Hun fortæller, at hun er fra Polen, og at hendes mor, der er håndlæser, kommer […]