ensomig #952
Jeg husker ikke, hvem eller hvad jeg drømte om. Men jeg husker clockradioens selvlysende tal klokken 05.45, og at hver dag føltes som den første af sin slags: Lige præcis dén kæreste med dét hjerte på dén søndag i dét Herrens år.Jeg husker også, at det var som om, der altid var en sky for […]