2ogfyrre11

by Louise Juhl Dalsgaard

Hun taler til ting.
”Du skal da vist stå her” til buketten og ”sikke du hænger med næbbet” til den udtørrede basilikum.
Ingen taler til hende, og måske derfor?

Derfor henkogning af ribs, derfor udplantning i potter, derfor drypvise noter om ingenting.

Og derfor de mange sko i geled. Langskaftede først, dernæst de ankellange og sidst indeskoene uden hælkap. Hierarkier findes allevegne, tænker hun og bytter om på rækkefølgen. Ikke fordi hun tror på den slags, men fordi skoene taler deres helt eget sprog. Trip, trap, træsko.

Og sådan går hun omkring og vrider mening ud af planter, sko og gøremål. Hun nikker lidt, ommøblerer skotøj og nynner imens. Hun henter ovnrens, tvætteklud og handsker, og fanden tager ved og der skrubbes og skures. Hun lægger sig på knæ, ikke for nogen, men fordi det nytter. Hierarkier findes allevegne, mumler hun og rejser sig fra gulvet.

Hun taler til ting, men aldrig om.

Og måske netop derfor.