Louise Juhl

Jeg vågner, fordi jeg drømmer, at mine hænder rækker længere end mine arme kan nå.
Jeg kan mærke det i kroppen, også nu bagefter: en svag følelsesløshed i fra halsen og ned, der gør, at jeg skal koncentrere mig for at bestemme over mine bevægelser.

Jeg vækker bror, og fortæller ham om drømmen, om fornemmelsen i kroppen.
Jeg spørger ham, om han tror, at der er noget galt med mig?
Han svarer, at bare fordi fisk kan trække vejret under vand, er de ikke mindre bange for at drukne.