Louise Juhl

Jeg har aldrig forstået mig på din slags.
Måske på grund af min form (mit trekantede køn), måske fordi det simpelthen ikke giver nogen mening at lede efter en ost, for at forklare et hul?
Nok mest fordi det cirkulære ikke siger mig en skid:
Det cirkulære har det med at ende op i sin egen røv, som månefaser, bare uden måne og uden faser, en undskyldning for at himle op.

Du siger, at jeg pirrer dine sanser, at mine ulige vinkler gør noget ved dig.
“Gør noget ved dig”?

Jeg lader sætningen stå et øjeblik, som en indbildt graviditet,
en cursor, der blinker og blinker og blinker

afventende,,,,,

Kærlig hilsen
L