Om at miste for at kunne finde
by Louise Juhl Dalsgaard
Kære….
Vær sød ikke længere at spørge. Orker ikke de endeløse timer ad forklaringens akse, der altid ender blindt
Vær sød, ikke at holde om mig. Orker ikke varmen fra din krop, der tænder for bundløse savn.
Vær sød ikke at elske mig. Orker ikke skylden og skammen, ved ikke at føle mig værdig.
Vær sød at forlad mig.
Vend ryggen til mig. Så jeg kan strække armene efter min længsel, og give den retning.
Lad mig kalde. Igen og igen. Med uforrettet sag.
Så jeg endelig kan sætte navn på min afmagt
Smukt og så alligevel så grusomt. Ved ikke om smerten er din – men efter at have læst dit indlæg, så føler jeg den pludselig… Så måske jeg har taget den?
Blogwoman
hvor din pen er skarp frøken ballast. dine ord skubber mig så ofte ind i kroge af mig selv, jeg har kæmpet en lang, slidsom og på forhånd dødsdømt kamp for prøve at ignorere. tak søde du… 🙂
Kære Blogwoman: først og fremmest tak fordi du læser med over skulderen,- det er superdejligt med respons!! Om serten er min? Hmmm…jo den er min, men det er jo ikke sådan 1:1. Jeg er ikke forladt og ønskr heller ikke at blive forladt. Men jeg længes efter noget, jeg ikke ved hvad er, og søger at begribe det uforklarlige savn, jeg rummer. Det er sandt. Og det er min smerte. Men samtidig er det også tekst. Ordog sprog, der skriver sig selv. Virkelig:Jeg sætter mig og skriver og det skrives.
Og hvis du har lyst til t låne lidt smerte,- så værsåartig!!! Jeg kan sagtens undvære lidt 😀 Knus og god dag til dig…
MissMikkelsen: Hmmm, måske jeg skulle skube lidt mindre i retning af skjulte kroge, og lidt mere i rening af alt andet ??? Men du ved: Det er nu engang min last (Ballast?), at være lidt tung i bagdelen og sindsstemning 🙂
Forresten, du min yndlings-soulmate: Er vi snart på kaffe-søster-stadiet eller hvordan? Nogle savn er heldigvis nemmere at dække end andre, så hvis det kunne arrangeres ? 😀
Blogwoman: sMerten, ikke serten 🙂
Ignorer smerte.
Ignorer svaghed.
Ignorer fattigdom.
Ignorer tørst.
Ignorer kulde.
Ignorer ensomhed.
Ignorer ligegyldighed.
Og dø.
Smerten kan være smuk, slørende og samtidig på absurd vis skabe en hul man længes efter at gemme sig i for ultimativt at kravle ud, bestige, erobre, erkende og blive fri.
Men vejen derhen ….
Abrax: Håber da ikke, at du ønsker at jeg skal dø?????
Og jeg KAN ikke ignorere. Og ordene er ikke ment konkrete – tvært om. De udtrykker en frustration ved, at der kan være en hårfin balance mellem at kunne udholde den nødvendige smerte, og på den anden side en utopisk drøm om, at blive lettet fra smerten. Og ikke kunne leve med smerteløshed, men også finde det svært at leve MED den.
@Ballast. Tror Abrax indlæg drejer sig om det modsatte.
Listen må være ment som advarsler om at hvis man opfylder listen, vil man dø af følelsesløshed.
Bare mit gæt altså…
.. rettelse til ovenstående. Det hedder selvfølgelig “et” hul 🙂
… virker mere som en hyldest til livet 🙂 (Abrax’ indlæg)
Kære Penpal: Jeg håber da, at du har ret mht Abrax. Jeg tror ikke lige jeg kan håndtere dødstrusler en mandag morgen…
Og ja smerten er et uundgåeligt og uundværligt vilkår ved livet. Altrenativet er jo “tilværelsens ulidelige lethed”, og det hverken ønsker jeg eller tror jeg, er et bedre alternativ.
Og ja, jeg søger en befrielse. Et udsyn eller en afklaring. At kende mit savn. Ved navn. Men måske er det bare en umulig længsel, og så må jeg jo skrive istedet. For at finde sprog. Nærme mig det ukendte.
Tak for kommentarene 🙂
Kender det så godt. Er nærmest mit mellemnavn. Prøv at sætte lyd på. Tim Christensen kommer derfra. Et stort hjerte med fødder. Smerten i hans musik er smuk og forløsende og udtrykker håbet om “one fine day”. Men midt i mørket er der lys. For længslen og smerten er på sin egen absurde måde forløsende. Helt som Remarques skyttegravskrig ved vestfronten i 14-18…
Jeg vil gå hjem og lytte til Tim-drengen 😀 – “Hjerte med fødder”: hvor er du genial i dine udtryk Penneven! Virkelig! Det er det smukkeste og mest rørende billede jeg længe har hørt!!!
🙂 Tak. Honeyburst …
Penpal har ret. Dødstrussel? Nej, det må du da undskylde. I stedet for at ignorere alle de negative ting i livet, så er det en god ide at ACCEPTERE. Hvis du sætte ordet ‘accepter’ ind i mit digt – i stedet for ‘ignorer’, så vil du forstå. Dødstrusler…. Nej, ved du nu hvad!
Det er altså okay at tale om døden…
Wauv! Sidder tilbage med mærker indeni.
Kære Abrax: Undskylder mange gange!! Og takker istedet (på stedet!) for dit tankevækkende bidrag). Og ja, det er elt, helt okay at tale om døden. Som regel finder jeg livet mere skræmmende. Det var bare en mandag morgen, hvor jeg vågnede klokken alt for tidligt, jeg cyklede på arbejde i øsende regn og alting vendte forkert.Og så læste jeg med de forkerte briller. Så sorry. Og igen: Tak for dit bidrag 🙂
SpaceMermaid: Det er nok sådanne mærker, jeg skriver på ?! Og du er sød…det er dejligt, hvis mine tekster kan gøre indtryk…
Penpal: Har stadig Tim til gode. Men glæder mig. Lidt heartbreaking skønsang er dejligt, og rimer lidt på regnvejr, ikke sandt 😀
@Ballast. Honeyburst er sådan et stort bittersødt honningmarmeladepotpourri over dit tema. Lyt især (til alle numrene :)) til det skjulte ekstranummer, sådan ca 6:30 inde i sidste sang. Er mistænkelig smuk i sin paranoide eftertænksomhed.
Hmmm..paranoid eftertænksomhed…hmmm. Mistænkeligt! Hmmm… 🙂
Det er ren Cloak & Dagger 🙂 Men skønt og fremfor alt smukt.
Det lyder lovende. Lidt som Neil Young: hjerteskærende enkelt – grænsende til det banale…Men uendelig skønt 🙂
Og undskyld bonus-meddelesen 😉 Det var en smutter…
Lige nøjagtig 🙂 Prøv det, prøv det …
Altid rart med lidt i postkassen, no problemo 😉
Husk nu, det der med livet: It’s no easy key…
Abrax: I know all to well….
@Abrax & Ballast. Lige nøjagtigt…. “No easy key” … Fedt nummer… i den grad.
Ballast & Penpal: Det som den unge mand synger om i ‘No Easy Key’ er jo meget vigtigt. Man får at vide, at hvis man gør sådan og sådan og sådan, så bliver livet lettere, du får det bedre, du bliver rigere, smukkere og mere tilfreds. Problemet er bare, at det ikke er meningen, at Livet skal være let. det er ikke meningen, at du skal komme let til tingene og at det skal være en dans på roser. Som musiker ved jeg, at de sværeste akkorder at tage, det er dur-akkorder. Mol-akkorder ligger – mærkeligt nok – lige til. Dette kan man tænke længe over. man kan også lade være og gå ud og lave noget mere kaffe.
Ha’ en god dag!
Hahaha, Abrax. Sjovt .. sådan har jeg aldrig tænkt på dur og mol. På en guitar er det da lidt hip som hapsdog, eller ?
Men Tim C. Han rykker med sin blanding af højspændt chestpounding og lavmælt melankoli – helt i særklasse og uden for kategori – og som du siger : Under kaffebrygningen og uden at tænke videre over, noget man kan lytte til, men som alligevel sætter sine spor.
Ihvertfald hos mig.
Var der alkohol i din familie, da du var barn? Andet svigt?
@Abrax og Penpal: Ja jeg kommer vist lidt til kort i diskussionen om dur-mol-balancen. Men finder det meget sandt, at det ikke nødvendigvis er “meningen” at livet skal være let. Suk. Min gode, gamle mor har nu også ofte sagt om mig, at hvis ikke jeg har nogen problemer, så skal jeg nok sørge for at lave nogen. Så letheden har hårde odds hos Ballast 😀
Penpal: Jeg er helt tosset med Allan Olsen. Han er jo fra min fødeegn, og han er simpelthen så tilbagelænet, at man er bange for at han falder bagover. Mmmm. Har endnu ikke fået tilegnet mig Tim, men jo mere du fortæller, jo mere glæder jeg mig…
Kære Læseren: Nej, det med alkohol kan jeg roligt sige nej til. Mine forældre er nok de eneste i Dannevang, der formår at have øl stående så længe, at udløbsdatoen overskrides 🙂
Andre svigt??? Den var sværere. Måske oplevede jeg det sådan. At blive svigtet. Givetvis helt aldeles uberettiget, men følelse kan der næppe ændres ved…
@Ballast. At tænke sig at du er Vendelbo… 🙂
Er også vild med Allan, især “Jern”.
Nå okay, var ikke klar over at han var nordenfjords fra. I vore dage er han jo Ålborgenser, hvor også jeg har trådt mine barnsben. “Nordkraft”, ÅåååååBbbbb, Jomfru Ane-gade og andet utøj 🙂
Lad os bare sige det sådan, at når jeg besøger mit fædrene ophav skyldes det IKKE lokationen….
Liiidt slægtsskab med Allan O ville jeg nu alligevel gere kunne tiltuske mig, for han er nemlig rigtig dejlig !!!
Og PenPal, lov mig nu også at give Neil Young en chance. Jeg ved godt han er en grim cowboy med et misfoster af en stemmepragt. Meeeen, sikke et misfoster og sikke en cowboy. Sangen “Old Man” er hjerteskærende, men mere end enkeltnumre tror jeg bare, at hans bagvendte melankoli generelt rammer mig dybt.
Og Antony and the Johnsons….. Altid!
Og…Og…Og 😀
Penpal… Det jeg mente med mol og dur er ikke, at mol-akkorder som sådan er nemmere at gribe (men en e-mol er sgu da noget af det mest enkle). Det jeg mente er, at de fleste føler sig mere ‘hjemme’ med mol-akkorder og mol-baserede melodier end dur. Selv de mest happy Beatles-sange glimrer ved tilstedeværelsen af mol-akkorder… Og Olsen… De er lune, de Nordjyder, især imellem numrene…
Ja når det slår vi nordjyder, så ka´ vi faktisk godt smile lidt i skægget…Nå nej…Men mellem numrene..må jeg bruge den fremover Abrax? At mellem numrene, så er jeg lidt lun??? 😀 Eller er det kun Allan O, som kan få dette prædikat?
Hehe… Ballast… Det er sådan et musikerudtryk…. Mellem numrene… Kan bruges i mange forkellige forbindelser… En pige kan for eksempel være ret sød – mellem numrene… En guitarist kan være æddru – mellem numrene… Og en trommeslager kan være flink – mellem numrene… Jeg har nu ikke på fornemmelsen, at du kan nøjes med at være lun – mellem numrene…
B-)
Ha, ha, ha Abrax: Kommer til at tænke på Finn Nielsens replik i “Kærlighedens smerte”, hvor han siger til en MEGET ung pige, han er ved at forføre: “Man er vel en gammel danser”…. Den er bare så fantastisk den replik. Og han (Finn Nielsen) er bare SÅ for meget, men på den gode måde….Måske er det også sådan musikerne er mellem numrene???? 🙂
Tja, hvad ved en simpel Nordjyde om den slags secret lifes…Suk 😀