Louise Juhl

Jeg skriver meget om mine hænder, det bekymrer mig, sådan udefra betraget, fingrenes behændige omgang med sandheden, små slag i luften, jeg tænker, at  ligger noget bag, at mine hænder skriver sig ind i historien ved at bagom, det er snedigt og lidt uhyggeligt, tænk sig en robåd, der tegner sig selv på bunden af en sø, altså det er ikke det samme med mine hænder, men jeg er bekymret, nu klipper jeg mine fingre af, en for en, og skriver videre, om det afhuggede, tommel-, pege-, lange-, ringe-, lillefinger, det er stærkt bekymrende, det er det altså.