Liste I
by Louise Juhl Dalsgaard
Jeg husker, at jeg brugte mange timer på at skrive lister over, hvad jeg skulle redde i tilfælde af brand: en lille skildpadde i ler med revnet skjold, den gule Casio walkman, min far havde hjembragt fra Japan, (fra dengang musik var noget, man hørte med ørene), en drejebog i brun læder ( en planlagt kortfilm om at hoppe gennem vandspreder, slow-mo, 11 min.), osv.
Jeg skriver stadig de her lister, om og om igen, som om jeg er bange for at glemme det allervigtigste, som jeg ikke ved, og sikkert aldrig finder ud af, hvad er.