Louise Juhl

I dag skal jeg huske det med pigen, at hun samlede på glaskugler, matte, med farvede mønstre i midten, at hun samlede dem i en lille pose af velour med snørelukning, at hun havde dem med sig, også når hun sov, at de lå under puden, jeg skal huske, at hun en dag tog dem frem, for at vise dem til manden, og at manden tog dem, lod kuglerne glide frem og tilbage i den store flade af hånd, at han sagde, at de var fine, at kuglerne var fine, “kuglerne er fine”, jeg skal huske, at hun forklarede ham, at der var så mange farver indeni, at det slet ikke kunne betale sig at skelne, for de var der allesammen, alle farver på een gang og i ét, at manden nikkede og tog flere kugler i hånden, at de sad sådan et stykke tid, jeg skal huske, at pigen var glad for, at manden ku lide kuglerne, at han ku se farverne, jeg skal huske, at manden tog kuglerne bag om ryggen, “hokuspokus, nu er de væk”, smilede han, og at pigen lo og løb efter, bag om hans ryg og sagde “neeeeej, de er ikke væk, de er her bag din ryg”, jeg skal huske, at manden flyttede kuglerne frem foran sin krop, “hokuspokus”, sagde han igen, og pigen løb efter, hen foran mandens krop, men at manden blev ved at flytte hænderne, hokuspokushokuspokushokuspokus, gentog han, jeg skal huske, at pigen bad: “jeg vil gerne have mine kugler igen”, og jeg skal huske, at manden sagde, at det ku man ikke, man ku ikke først give kuglerne væk, og så bagefter forlange dem tilbage, det var noget med A og B, jeg skal huske, at pigen ikke forstod det, at hun jo hverken havde sagt A eller B, og at hun derfor bad om sine glaskugler igen, at manden gentog, at nu var kuglerne hans, jeg skal huske, at pigen græd og løb rundt og rundt om mandens krop for at finde hånden, kuglerne, farverne, og at manden lo, “det er da ikke noget at piv’ over”, at han grinede: “sådan er livet”, jeg skal huske, at pigen græd, men at manden sukkede højlydt, gav hende kuglerne, at han vrissede: “hold dog op, hvad er det for noget pjat med dig”, at pigen tænkte “pjat?”, og aldrig viste kuglerne til nogen igen, jeg skal huske, at sådan er livet, hokuspokus.