Louise Juhl

Nogen gange opfører mine savn sig på en måde, så jeg er nødt til at dele dem på midten.

Det jeg gør, er:
Jeg tar’ et stykke knækbrød, spiser den ene halvdel og lader den anden halvdel ligge. Jeg kan nu se aftrykket af mine tænder, i den halvdel jeg har levnet, men ikke i dén, jeg har spist.

Denne handling efterlader mig hverken halvt mæt eller dobbelt sulten, alligevel er det af en eller anden grund en svært tilfredsstillende øvelse.