Louise Juhl

Et opkald.
“Hej Kristie, må du lede længe og forgæves”.

Hun hedder i virkeligheden Jenny, men har taget en andens liv, hun fortryder det ikke, hun lever godt i denne andens mangel på liv, hun fungerer på præmissen hvad-kommer-let-går-let
(af det engelske: “What comes easy goes easy.”)

Så helt anderledes end Jenny, der spiser myseost, og som har på sin altan to udplantningskasser på sin altan, begge tomme, men planerne, de er store: vild timian, baldrianrod, aloe .
Jenny drømmer om at føde børn, 1,76, helst piger, selv er hun ud af en søskendeflok på tre, “det er én for meget”, siger hendes mor, de to ældste er drenge.

Fortsættelsen kender vi, et opkald.
“Hej Kristie.”