Louise Juhl

Jeg kan huske, at jeg ikke helt forstod udtrykket, “at slå hånden af folk.”
 Det var noget min mor sommetider sagde: at enelleranden havde slået hånden af enelleranden anden.
Hun sagde det altid, mens hun æltede dej, omhyggeligt.

I børnehaven fik jeg en pædagog, der hed Birgit.
Birgit havde fået bidt hånden af af en hest, da hun var barn. Det var svært for Birgit at undvære den hånd, for den børnehave jeg gik i, var for døve. Vi talte tegnsprog med hinanden, men Birgit, hun havde kun én hånd at tale med, og den valgte vi som regel at overhøre.