Louise Juhl

Mor siger, at hun elsker mig hele vejen til stjernerne og tilbage. Jeg synes det lyder af meget.

Jeg spørger bror om stjernerne: hvor langt væk er de? Hvor længe er de undervejs? Hvor mange er de?
Han svarer mig, at der er uendeligt mange, men at deres lys først rammer jorden, længe efter at de er udbrændt.
“På den måde er vi allesammen ofre for et optisk bedrag,” siger han.

Bagefter, da bror er gået, og jeg sidder tilbage i køkkenet, tænker jeg på, om det samme mon gælder mor:
Om hendes kærlighed også er en slags optisk bedrag?