by Louise Juhl Dalsgaard
Du siger, at jeg er FOR generøs, hvad mener du med det, at min tunge fanger vinden, før det blæser?
Jeg var i skoven imorges, ensomheden derude, dén er generøs. Jeg ved ikke med farverne, om det grønne alene er brydning af lys, men jeg vil så gerne tro, at majskoven er mere end bare pixels.
Det er længe siden, jeg har skrevet poetisk, mit liv er blevet for almindeligt til at ophøje, når jeg skriver savn, mener jeg ikke længsel, når jeg skriver kom, er det en appel ikke en kommando. Imorges læste jeg avis, det hele er politisk, skrev de, verden er, skriften er, jeg er, hvordan hænger det sammen, hvordan hænger jeg sammen, hvad er udgangspunkt, hvad er mål, verden, jeg eller maj skoven? Jeg vil så gerne tro det sidste.
Mit hoved er en rede, jeg farer vild i, min tanke en fugl, nu skubber jeg den ud af reden, flyv, fugl, flyv.