Modsætninger
by Louise Juhl Dalsgaard
Skal modsætninger mødes?
Jeg prøver mig frem. Modsætter mig og mødes. Af modstand.
Kæmper bravt for at vinde. Kampen eller noget andet. Fordi jeg er afhængig af modstanden. Afhængig af mine modstanderes kræfter.
Uden dem, har jeg kun mig selv. Min egen afmagt. Min egen modsætning.
Ingen sød musik opstår i mødet med mig selv. Bare skam og savn og ….
Dét er for alvor en ulige kamp.
At slå modstanden i sig selv er i hvert fald mere end en stor udfordring.
Omvendt: Vinder du over dig selv, har du vundet en stor sejr. Og der er andet at henete end skam og savn.
For mig er spørgsmålet bare, om jeg nogensinde helt vil kunne vinde over mig selv. Det er, som om jeg lurer i baggrunden hele tiden …
Ved du hvad søde Reinhard: Jeg er også en lurer. En rigtig lummer een af slagsen. Har hele tiden min egen dårlige ånde i nakken 😉
Men når jeg læser dine bidrag til verden og møder Ernest og Humle, så går det hele alligevel 😀
Glad for at kunne opmuntre. 🙂
Du burde nok egentlig se den nye Harry Potter-film, alene af den grund, at der der forekommer en pige, der på dejligste naive vis forventer det gode af verden.
Man (jeg) fik nærmest tårer i øjnene over det.
Glad for at kunne opmuntre. 🙂
Du burde nok egentlig se den nye Harry Potter-film, alene af den grund, at der der forekommer en pige, der på dejligste naive vis forventer det gode af verden.
Man (jeg) fik nærmest tårer i øjnene over det.