Louise Juhl

Det var enkelt. Altså hvad, der var hvad. På den forkerte side fandtes TV-sport og kammeratelige øl. Det samme med badeferier: tog man på man den slags, var det jo nok ikke det eneste sted, man valgte den “nemme løsning.” Det var ikke sådan, at der, “i sig selv,” var noget galt med at vælge den merkantile uddannelsesvej. Hvis man altså var én af dem, der foretrak penge fremfor paratviden.
Jeg forstod det hele, men havde naturligvis min fulde frihed til selv at vælge. Bevares, vi var jo oplyste mennesker. Alligevel fandt min far det på sin plads at nævne, da jeg helt hypotetisk mumlede noget om at arbejde i butik, at jeg ikke samtidig kunne forvente, at de, mine forældre, ville betale mit kørekort. Klart nok. Frihed er jo ikke bare en frihed?