Louise Juhl

Jeg drømte, at jeg gik ind på mine forældres badeværelse, og fandt min bror på knæ foran min far. Min far havde røven i vejret og min bror sad og åd hans lort. Han havde lort rundt om munden og op ad begge kinder, lissom et barn, der har fået lov at lege med sin mad.
Jeg spurgte: “hvad fanden laver du?,” men min bror så bare sådan “hvad?”-ud.
Jeg råbte: “du æder sguda ikke fars lort?”
Imens sad min far og grinede, måske en smule flov, men mest af alt frygteligt tilfreds. Og min bror svarede mig noget i retning af: “Nejda, det er bare spaghetti bolognaise,” jeg sagde, “så er det lort a’la bolognaise,” og min far blev ved med at sidde og pille ved sådan en lille gul gummiand, mens han sked min bror i hovedet.
Så løb jeg ind til min mor, der lå i sin seng, jeg hulkede og spurgte hende, om hun vidste det med min far og bror, men hun svarede ikke, og jeg tænkte: Hvad sker der, hvorfor skriger hun ikke, hvorfor dør hun ikke af skam? Hun lå bare uden at fortrække en mine, indtil hun til sidst sagde noget i retning af, at “sådan har det vist været et stykke tid”, og jeg skreg: “jamen det er sguda ulækkert?”
“Du kender mænd,” svarede min mor, som om det så var ok, fordi det bare var sådan, det var?